Gentagelsesbøde på 125.000 kr. - revisor havde bl.a. ubegrænset adgang til klients netbank

Faglig nyhedMuligheden for at gennemføre betalinger for en revisionsklient via ubegrænset adgang til netbank er udøvelse af ledelseskompetence, der er forbudt efter revisorlovens § 24. Dette takseres i nedenstående sag til en bøde på 125.000, bl.a. fordi overtrædelsen skete mindre end et år efter en bøde på 50.000 kr. i en anden sag. Det skal understreges, at sagen ikke er relevant i tilfælde, hvor revisor har fuldmagt til at indlægge forslag til betalinger, som klienten efterfølgende eksekverer.

Om revisorRevision

Sag nr. 79/2016 blev indbragt 10. marts 2016 af Revisortilsynet i forlængelse af en kvalitetskontrol. Pr. 17. juni 2016 indtrådte Erhvervsstyrelsen i sagen efter nedlæggelsen af Revisortilsynet.

Kendelsen i form af en pålagt bøde på 125.000 kr. for overtrædelse af revisorlovens uafhængighedsregler blev afsagt den 12. oktober 2016. Sagen vedrørte afgivelse af en revisionspåtegning for en klient, hvor revisor og revisors hustru blandt andet havde haft formel og reel adgang til dennes bankkonto.

Revisornævnet konstaterede, at revisor havde været inhabil efter revisorlovens § 24 (både efter den dagældende og den nugældende udformning) som følge af at have deltaget i klientens forretningsmæssige dispositioner og forestået administrative opgaver samt haft adgang til bankkontoen. Det betød ikke noget for afgørelsen, at fuldmagten efter det oplyste ikke havde været benyttet.

Blot der foreligger betalingsfuldmagt, er der således tale om mulighed for at udøve ledelseskompetence, hvilket er absolut forbudt, når der er tale om erklæringsopgaver med sikkerhed.

Standardbøden på 100.000 kr. gives typisk som minimumsbøde for overtrædelse af uafhængighedskrav, når der ikke foreligger skærpende omstændigheder. I den konkrete sag blev bøden forhøjet til 125.000 kr. under henvisning til en tidligere kendelse: Revisor var ved Revisornævnets kendelse af 23. oktober 2013 blevet pålagt en bøde på 50.000 kr. for tilsidesættelse af god revisorskik ved afgivelse af erklæring i forbindelse med en vurderingsberetning, idet indklagede havde medvirket til stiftelse af et selskab på et reelt ikke-eksisterende kapitalgrundlag.

De i sagen påklagede forhold omkring revisionspåtegningen (påstande om manglende supplerende oplysning vedrørende fraværet af en forretningsorden samt manglende forbehold for nogle fejl i årsrapporten) blev ikke pådømt, da revisor reelt ikke burde have afgivet revisionspåtegningen.

I afgørelsen henviser Revisornævnet til de ændrede sanktionsbestemmelser i den nye revisorlovgivning fra 17. juni 2016 og herunder til, at nævnet lægger princippet i straffelovens § 3 til grund. Det betyder, at de nye regler for sanktioner anvendes på ”gamle” sagsforhold, når der er tale om lempende regler (men ikke ved skærpende). Nævnet vurderede imidlertid ikke forseelsen til at være af ”mindre alvorlig karakter”, hvorfor lempelse af den traditionelle sanktion ikke kom på tale.

Den nye kendelse  sag nr. 79/2016

Kendelsen fra 2013 – sag nr. 21/2012


Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag