Gentaget mangelfuld anvendelse af et kvalitetsstyringssystem: bøde på 150.000

Faglig nyhedSager mod revisionsvirksomheder for manglende, mangelfuld eller utilstrækkelig anvendelse af et kvalitetsstyringssystem bliver heldigvis sjældnere og sjældnere. Bøden er i udgangspunktet 100.000, men ved gentagelse forhøjes den til 150.000 kr.

Om revisorRevision

Sagerne nr. 11-2017 mod revisor i en enkeltmandsvirksomhed og nr. 12-2017 mod revisionsvirksomheden blev indbragt af Erhvervsstyrelsen den 10. april 2017 i forlængelse af en kvalitetskontrol i 2015.

Kendelserne, der blev afsagt den 29. januar 2018, gav virksomheden en gentagelsesbøde på 150.000 kr., mens revisor blev sanktioneret med en advarsel for erklæringsmanglerne, hvorimod revisors straf for gennemgående mangelfuld planlægning og udførelse bortfaldt som følge af virksomheds-sanktionen.

Sager af denne type bliver heldigvis sjældnere. De har altid ligget i den dyre ende af sanktionsspektret.

For revisionsvirksomhedens vedkommende fik klager medhold i, at det ikke var sikret, at kvalitetsstyringssystemet blev anvendt og var implementeret. I de tre kontrolsager var de ”vurderede væsentlige og risikofyldte regnskabsposter” alle ”sat til det laveste niveau”, og hertil var mange handlinger ifølge tjeklisterne ikke dokumenteret udført, men blot anført ”IB” for ”Ingen Bemærkninger”. Hertil kunne revisionsvirksomheden ikke dokumentere, at der var udført intern kvalitetskontrol, det vil sige overvågning.

Revisionsvirksomheden var tidligere blevet ikendt en bøde på 100.000 kr. i kendelse af 11. juni 2014 (sag nr. 166-2013) for ikke at holde kvalitetsstyringssystemet opdateret og for, at der var afgivet fire revisionserklæringer uden tilstrækkelig dokumentation. Der var således tale om gentagelse, og bøden blev som standard udmålt til 150.000 kr. efter princippet i straffelovens § 81.

Revisor blev fundet skyldig i de samme forhold som revisionsvirksomheden; men straffen herfor bortfaldt som sædvanligt.

Dette var dog ikke tilfældet for en række erklæringsmangler i form af manglende forbehold for ikke-overholdelse af årsregnskabsloven.

I et selskabs regnskab fremgik det af anvendt regnskabspraksis, at goodwill blev afskrevet lineært over 5 år, mens den faktiske afskrivningsperiode uden begrundelse var på 20 år. Endvidere indgik der en ferielejlighed i regnskabet i perioden 2011-2014. Der fremgik ingen beskrivelse heraf under anvendt regnskabspraksis, ligesom der i strid med årsregnskabsloven ikke var foretaget afskrivninger på ferielejligheden.

Et andet selskab havde ændret regnskabsperiode fra 6 til 12 måneder. Ændringen af regnskabsperioden havde haft en væsentlig indvirkning på sammenligningstallene i resultatopgørelsen, herunder eksempelvis på bruttoresultatet og personaleomkostningerne.

Årsregnskabet beskrev ikke omlægningen af regnskabsperiode, ligesom det ikke var markeret i resultatopgørelse og noter, at sammenligningsperioden ikke var 12 måneder.

De pågældende erklæringsmangler kunne ifølge nævnet betragtes som mindre alvorlige, og da revisor ikke tidligere var blevet sanktioneret for tilsvarende forhold, blev sanktionen udmålt til en advarsel for mindre førstegangsforseelser.

 

Sagerne nr. 11-2017 og nr. 12-2017