Hvidvask – gentagen manglende dokumentation for legitimation i Advokatnævnet

Faglig nyhedAdvokater er ligesom revisorer omfattet af hvidvasklovgivningen. I Revisornævnet er der (endnu ikke) set sager, hvor det bærende tema var god skik i forhold til denne regulering. Det er der derimod i Advokatnævnet, hvor gentagen manglende dokumentation for legitimation i denne sag takseredes til en bøde på 40.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik.

Virksomhedsret

Den 29. juni 2016 aflagde Advokatrådet som tilsynsmyndighed et tilsynsbesøg hos et advokatfirma. Det fremgik, at der i tre udvalgte sager ikke var afgivet behørig pris- og opdragsbekræftelse, ligesom der i tre sager ikke forelå dokumentation for legitimationsoplysninger i henhold til hvidvaskloven.  Der blev den 22. juni 2017 gennemført et nyt tilsynsbesøg. Her blev det konstateret, at kravet i hvidvaskloven om indhentelse af legitimationsoplysninger ikke var overholdt i seks udvalgte sager.

I sin kendelse af 22. juni 2018 fik advokaten en tillægsbøde på 40.000 kr. Det bemærkes, at bøden ”kun” vedrørte formalia i reguleringen og ikke forsyndelser mod lovens formål om at underrette SØIK i situationer, hvor det havde været forventeligt.

Hverken advokater eller revisorer har indberettet en sådan mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering særligt hyppigt.

Advokaters begrænsede omfang af underretninger er delvist forståeligt ud fra, at de kun omfattes ved konkret oplistede ydelser. Disse er afgrænset til opgaver, der indebærer nærkontakt med finansielle transaktioner:

 

”a. når de yder bistand ved rådgivning om eller udførelse af transaktioner for deres klienter i forbindelse med

i. køb og salg af fast ejendom eller virksomheder,

ii. forvaltning af klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver,

iii. åbning eller forvaltning af bankkonti eller værdipapirdepoter,

iv. tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder eller v. oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, fonde m.v., eller

b. når de på en klients vegne og for dennes regning foretager en finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende fast ejendom”.

 

Hertil er de undtaget for indrapporteringer af mistanke, der er opstået i advokeringsforhold forstået bredt, jf. § 27, stk. 1:

 

”Advokater er undtaget fra pligten i § 26 til at foretage underretning på baggrund af oplysninger, som disse modtager fra eller indhenter om en klient, i forbindelse med at advokaten fastslår den pågældende klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg. Dette gælder endvidere sager, der føres i Landsskatteretten, og sager ved en voldgiftsret. Undtagelserne gælder, uanset om oplysningerne modtages før, under eller efter retssagen eller sagen, eller i forbindelse med at den pågældende klients retsstilling fastslås”.

 

Det bemærkes, at tavshedspligten er udstrakt til såvel præ-domstolsniveauet, hvor advokaten afklarer retsstillingen og rådgiver om eventuelle sagsanlæg, samt post-domstolsniveauet. Hertil forstås domstole bredt, idet Landsskatteretten, som er et offentligt administrativt organ og ikke en domstol, og voldgiftsretter som privatretlige organer, omfattes. Efter Dansk Forening for Voldgift angiver voldgift ”det forhold, at parterne i en retstvist i stedet for at gå til domstolene enes om at lade striden bindende afgøre ved en eller flere personer, som de i almindelighed selv vælger dertil”.

Revisorer er også i mindre omfang undtaget efter § 27, stk. 2, på baggrund af oplysninger, som modtages fra eller indhentes om en klient, som de repræsenterer i Landsskatteretten, uanset om oplysningerne modtages før, under eller efter sagen. Og endvidere efter stk. 3, når de bistår en advokat før, under og efter en retssag eller bistår med at fastslå en klients retsstilling, i samme omfang som den advokat, de bistår.

Generelt gælder ingen af disse undtagelser, hvis advokat eller revisor burde vide, at klienten søger bistand med henblik på hvidvask eller finansiering af terrorisme, jf. stk. 4. I så fald ville der jo kunne blive tale om et medvirkensansvar.

Advokatnævnets kendelse – sagsnr. 2017 – 3030/CHO