Konkurssag kvalitetskontrolleret – utilstrækkelig revision giver bøde på 30.000 kr.

Faglig nyhedRevisor får bøden på 30.000 kr. for utilstrækkelig planlægning og på bestemte områder utilstrækkelig dokumentation af revisionen af første og eneste årsrapport for en udvalgt ”konkurssag” i kvalitetskontrollen. Det vejede formentlig særligt tungt, at revisionen af going concern var utilstrækkeligt dokumenteret i en sag, hvor der var åbenlyst behov for yderligere revisionshandlinger.

Om revisorRevisionKvalitet

Sag nr. 85-2016 blev indbragt den 6. april 2016 af Revisortilsynet og videreført af Erhvervsstyrelsen efter 16. juni 2016. Kendelsen i form af en bøde på 30.000 blev afsagt den 10. juli 2017.

Sagen havde sit udspring i en kvalitetskontrol i 2014 og vedrørte kritik af revisionen af en udtaget såkaldt konkurssag. Det udvalgte aktieselskab aflagde sin første årsrapport for perioden 18. september 2012 til 31. december 2013. Selskabet producerede tang og langliner, der kunne benyttes til forbedring af vandkvaliteten i havdambrug og hertil for algernes vedkommende som fødevarer. Selskabet leverede bl.a. til en Michelin restaurant. Selskabets ejer var et udenlandsk selskab.

Revisor havde afgivet sin revisionspåtegning den 2. juli 2014, og der blev afsagt konkursdekret den 27. november 2014. Ud fra sagsfremstillingen gættes der på, at dette var en konsekvens af, at det udenlandske moderselskab ikke kunne eller ville tilføre yderligere kapital.

Revisionen kritiseredes for utilstrækkelig planlægning. Der var ikke fastlagt noget væsentlighedsniveau, og der forelå ikke tilstrækkelig dokumentation for klientaccept og uafhængighed.

Hertil kritiseredes dokumentationen for udførelsen på en række punkter. Der var således ikke tilstrækkelige skriftlige overvejelser af, hvorvidt de indregnede værdier for immaterielle anlægsaktiver (842 t.kr. eller ca. 16 % af balancesummen) var acceptable. Der var endvidere ikke redegjort for andre revisionshandlinger i relation til varebeholdningerne (424 t.kr. eller ca. 8 % af balancesummen) som alternativ til fysisk kontrol, der ikke lod sig gøre, da varebeholdningerne befandt sig under vand. Hertil var det ikke dokumenteret, om ledelsen risikerede at ifalde ansvar som følge af det konstaterede kapitaltab.

Endelig kritiseredes det, at der ikke forelå dokumentation for, om revisor havde udført yderligere påkrævede handlinger som følge af de åbenlyse problemer i relation til going concern.

Revisionspåtegningen havde omfattet følgende passus:

 

Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet

Uden at modificere vores konklusion skal vi henvise til note 1, hvori ledelsen har anført betingelserne for, at selskabet kan fortsætte sin drift, og dermed begrundet, hvorfor selskabets årsregnskab er aflagt under forudsætning af fortsat drift. Vi er enige med ledelsen i beskrivelsen af usikkerheden og valget af regnskabsprincip.

 

Note 1 anførte bl.a., at det forventedes, at moderselskabet ville give tilsagn om yderligere finansiering. Den anførte passus i revisionspåtegningen kan imidlertid naturligvis ikke begrænse revisors undersøgelsespligt i forhold til ledelsens forventning herom.

Revisornævnet afviste at behandle kritikken af revisionen på ”øvrige regnskabsmæssige områder”, fordi den ikke var tilstrækkeligt konkretiseret.

Forseelserne kunne ikke vurderes som mindre alvorlige og dermed som uden mulige konsekvenser for tredjemand og/eller klient. Sanktionen udmåltes til den typiske bøde på 30.000 kr. for lidt større førstegangsforseelser.

Sag nr. 85-2016

 


Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag