Krig i bestyrelsen – Stort anlagt sag ender i en advarsel for et mindre forhold

Faglig nyhedDen nedennævnte sag illustrerer risikoen for revisor, når aktionærer og ledelse kommer i konflikter, der kun kan løses af selskabet selv ved formentlig radikale tiltag. Der bliver i så fald ofte skudt på revisor af den part, der føler sig forsmået. Her slipper revisor fra det uden væsentlige skrammer.

Om revisorRevision

I et klageskrift af 29. september 2016 og en replik af 12. januar 2017 klagede en mindretalsaktionær og et tidligere bestyrelsesmedlem over den revisor, der først var blevet valgt til at revidere 2015- årsrapporten på en ekstraordinær generalforsamling den 24. juni 2016. Den tidligere revisor havde indberettet en årsrapport for 2015, som havde givet anledning til en særskilt klagesag ved Revisornævnet.

Den nærværende sag afgjordes med en advarsel for en mindre førstegangsforseelse ved kendelse af 12. september 2017.

Sagen var lagt stort an, men revisor frikendtes på de to tunge punkter.

Således på klagepunktet om, at der ikke i tilstrækkeligt omfang var taget forbehold for aktiveringen af udviklingsomkostninger. Dette understøttede klager bl.a. med, at der i årsregnskabet 2016, der blev revideret af revisor samt en udpeget minoritetsrevisor, blev foretaget primo korrektioner af væsentlige fejl.

Ifølge nævnet dokumenterede dette ”ikke i sig selv, at indklagede ved sin revision af disse poster i årsrapporten for 2015 ikke har opnået tilstrækkeligt revisionsbevis”. Hertil bemærkede nævnet, at revisor faktisk havde taget forbehold for utilstrækkeligt bevis om en del af de aktiverede udviklingsomkostninger, og at det ikke på det foreliggende grundlag var godtgjort, at indklagede burde have taget yderligere forbehold.

Hertil frikendtes revisor på klagepunktet om ikke at have reageret korrekt på en rejst mistanke om uregelmæssigheder fra en whistleblower. Klager nævner både de dagældende krav til revisionsprotokollering, men svinger sig også op til at inddrage grov økonomisk kriminalitet efter revisorlovens § 22 som en eventualitet.

Her lagde nævnet til grund, at oplysningerne var meddelt både klager og indklagede, og at det ikke nærmere var dokumenteret, hvilke oplysninger indklagede havde adgang til. Revisor havde ikke ”haft nogen selvstændig pligt til at forholde sig til en – tydeligvis meget alvorlig – uenighed mellem selskabets aktionærer og mellem bestyrelsesmedlemmerne”.

Tilbage stod et mindre klagepunkt, som Revisornævnet gav medhold i: Revisor havde forsyndet sig imod god skik ved at have tilbagedateret sin revisionspåtegning den 7. september 2016 til den 23. august 2016, uanset om revisor måtte have afsluttet sin revision den 23. august eller ej.

Med den sædvanlige henvisning til lovbemærkningerne om mindre førstegangsforseelser samt til anvendelse af princippet i straffelovens § 3 ved sanktioner af forhold før ikrafttræden af den nye revisorlovgivning 17. juni 2016 sanktioneredes revisor med en advarsel.

Sag nr. 118/2016