Kritik af en revisionsopgave vedrørende blandt andet kapitalandele – bøde på 40.000 kr.

Faglig nyhedVed lidt større førstegangsforseelser sanktioneres der typisk med bøder. Antallet af fejl tillægges betydning som her, hvor bøden udmåles til 40.000 kr. for en række mangler i en revisionsopgave, herunder vedrørende kapitalandele. Den samlede procestid kan være meget lang i sager, der udspringer af kvalitetskontrollen – her således ca. tre år og tre måneder.

Om revisorRevisionRegnskab

Sag nr. 20-2019 blev indbragt af Erhvervsstyrelsen den 10. juli 2019.

Kendelsen blev afsagt den 10. februar 2020 som afslutningen på et endog meget langt sagsforløb. Efter afslutningen af en kvalitetskontrol den 22. november 2016 havde Erhvervsstyrelsen efter en opfølgende undersøgelse fremsendt høring i sagen den 30. maj 2018, som indklagede besvarede den 8. november 2018. Erhvervsstyrelsen meddelte herefter sin afgørelse i sagen den 9. juli 2019. Fra afgørelsen i kvalitetskontrollen til kendelsen i sagen forløb der således mere end tre år.

Erhvervsstyrelsen fik medhold i fire af seks klagepunkter vedrørende en konkret revisionsopgave:

  • Der var ikke foretaget tilstrækkelig planlægning. Der var således ikke foretaget en vurdering af risiko på væsentlige regnskabsposter samt identificeret regnskabsposter med væsentlige skøn og ikke planlagt revisionshandlinger rettet mod væsentlige og risikofyldte poster.

  • Revisionsdokumentationen indeholdt ikke tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for revisionen af kapitalandele i tilknyttede virksomheder og tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder. Der var endvidere ikke udført revisionshandlinger rettet mod primobalancen og indhentet engagementsbekræftelse.

  • Der var ikke taget forbehold for overtrædelse af årsregnskabsloven, herunder for manglende beskrivelser af anvendt regnskabspraksis for væsentlige regnskabsposter, for at regnskabsposten tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder fejlagtigt var præsenteret under regnskabsposten andre tilgodehavender, og for at der ikke var oplyst om hæftelser i forbindelse med sambeskatning, ligesom der ikke var oplyst om hæftelser i forhold til de tilknyttede virksomheders kreditorer.

  • Endelig havde revisor underskrevet revisionspåtegningen, før ledelsen havde godkendt og underskrevet regnskabet.

De sidste to klagepunkter indgik derimod ikke i sanktionen:

  • Revisor frikendtes for den påståede overtrædelse af revisorlovens § 18, stk. 2, ved ikke at have rettet henvendelse til den revisor, som havde afgivet erklæring på det senest aflagte årsregnskab. Dette ville klart have været krævet efter revisorlovens præcisering i den opdaterede bestemmelse herom i RL 2016.

    Revisor havde kun rettet henvendelse til en mellemliggende revisor, der var fratrådt uden at have afgivet erklæring. Nævnet havde den vurdering, at retstilstanden på erklæringstidspunktet 31. maj 2016 ikke udtrykkeligt havde krævet yderligere, selv om det ”ville have været naturligt og forsvarligt for en tiltrædende revisor at foretage en sådan henvendelse”. Derved er det udtrykt, at niveauet for god skik, der lægges til grund i Revisornævnet, ligger lavere end ”best practice”.

  • Klagepunktet om, at revisorlovens § 23, stk. 1, samt god revisorskik, jf. revisorlovens § 16, stk. 1, var overtrådt, idet væsentlige dele af dokumentationen er dateret efter datoen for erklæringen, afvistes under henvisning til manglende præcision. Begrundelsen for afvisningen var klassisk. En klage til Revisornævnet skal være konkret formuleret.

    ”En klager kan ikke helt eller delvist overlade til Revisornævnet at udforme det enkelte klagepunkt blot ud fra en beskrivelse af et sagsforløb eller ud fra generel formulering”. 

Bøden udmåltes til 40.000 kr.

 

Sag nr. 20-2019

 


Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag