Kvalitetskontrollant frifindes for ikke at have været uafhængig

Faglig nyhedFør 17. juni 2016 afgav en kvalitetskontrollant to erklæringer om resultatet af en kvalitetskontrol i en non-PIE revisionsvirksomhed. Nedenstående sag er ret usædvanlig ved, at kvalitetskontrollanten mere end to år efter afrapporteringen af en 2015-kontrol indbringes for Revisornævnet for ikke at have været uafhængig ved kvalitetskontrollen. Hertil er det opdragsgiveren, Erhvervsstyrelsen, der indbringer kontrollanten. Kontrollanten frifindes.

Om revisorKvalitet

Erhvervsstyrelsen indbragte en af ”sine” kvalitetskontrollanter for Revisornævnet ved en skrivelse af 12. april 2018. Klagen gik ud på, at revisor angiveligt ikke havde været uafhængig i en kvalitetskontrol:

 

”Daværende kvalitetskontrollant .. har overtrådt revisorlovens dagældende § 24 om uafhængighed i forbindelse med afgivelse af erklæring om udført kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden D, cvr-nr. XXXX XXXX, idet han under kvalitetskontrollen drøftede forretningsmæssige samarbejdsmuligheder med den kontrollerede revisionsvirksomhed”.

 

Forløbet i kvalitetskontrollen 2015 havde været, at kvalitetskontrollanten havde diskuteret sine erklæringer med den kvalitetskontrollerede enkeltmandsvirksomhed på et møde den 18. november 2015 forud for afgivelse af sine i øvrigt uændret modificerede erklæringer den 15. december 2015. I sit høringssvar af 28. april 2017 på Erhvervsstyrelsens udkast til afgørelse havde den kvalitetskontrollerede revisor herefter anfægtet kontrollantens uafhængighed.

Striden drejede sig om, hvad der var blevet sagt på mødet den 18. november. I høringssvaret af 28. april 2017 udtrykte den kvalitetskontrollerede revisor sin opfattelse således:

 

”Slutteligt vil jeg påklage, at kvalitetskontrollanten i forbindelse med en afsluttende samtale forinden afgivelsen af sin indstilling til Erhvervsstyrelsen anbefaler mig at deponere min bestalling og samtidig lade mine revisionskunder komme ind under sit firmas ”vinger” som han diplomatisk udtrykte det.

Jeg opfatter denne udmelding som en alvorlig trussel i forhold til hans uafhængighed og objektivitet som kvalitetskontrollant”.

 

Kvalitetskontrollanten havde en helt anden opfattelse af drøftelsen i sit høringssvar af 6. juni 2017. Heraf fremgår en noget anden version af indholdet:

 

”Efter kontrolbesøg og samtaler med .. om, hvordan hverdagen i virksomheden hænger sammen og hvordan fremtiden for hans revisionsvirksomhed så ud, under hensyn til .. alder, foreslog jeg ham muligheden for at lade vore virksomheder samarbejde. Forslaget blev, fra min side udmeldt som en mulighed for et forretningsmæssigt samarbejde fremadrettet”.

 

Der havde således ikke været tale om et forslag om overtagelse og et pres på den kvalitetskontrollerede til at aflevere sin registrering. I øvrigt var samarbejdet fortsat efter kvalitetskontrollen ved, at en medarbejder fra kvalitetskontrollantens firma havde leveret ”intern undervisning i krav til dokumentation og konklusioner på revisors arbejde”.

Revisornævnet frifandt af ret indlysende årsager revisor i sin kendelse af 5. november 2018 under henvisning til ”den almindelige strafferetlige teori og praksis” om bevisbyrden. Klager havde således ikke bevist, at ordvekslingen, som der var uenighed om, havde indeholdt en overtrædelse af uafhængighedsreglerne. Endvidere henvistes der til, at det henset til den ”tidsmæssige udstrækning af at påtale forholdet” ikke kunne udelukkes, at sagen havde ”baggrund i et andet motiv”, hvor der formentlig blev tænkt på den kvalitetskontrollerede revisors interesse i at få underkendt resultatet af kvalitetskontrollen.

Kvalitetskontrollanten kom således igennem et langt forløb, som måske kunne have været undgået eller i hvert fald afkortet, hvis Erhvervsstyrelsen havde foretaget bevisvurderingen frem for at indbringe sagen for Revisornævnet.

 

Sag nr. 014-2018


Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag