Kvalitetskontrollant indbringes af den kvalitetskontrollerede – og frifindes

Faglig nyhedI den nedenstående sag frifindes en kvalitetskontrollant for en kvalitetskontrolleret revisors klage over et forbehold begrundet i kontrol af tre sager, hvor der var udført udvidet gennemgang, samt for en klage over ikke at have været uafhængig af Revisortilsynet i sin kvalitetskontrol.

Om revisorKvalitetRevision

Sag nr. 123/2014 blev indbragt af den kvalitetskontrollerede revisor ved skrivelse af 30. november 2014. Revisornævnet afsagde kendelse om frifindelse den 12. oktober 2015.

Sagen drejede sig overordnet om, at kvalitetskontrollanten havde taget forbehold i forbindelse med enkeltsagskontrollen af tre sager, hvor der var afgivet erklæring om udvidet gennemgang. I alle tre sager forelå der ikke skriftlig dokumentation for indhentelse af bilbogsoplysninger og i en af sagerne endvidere ikke for personbogsoplysninger.

I alle tre sager kunne det være relevant at indhente de efterlyste oplysninger, da de pågældende selskaber havde biler på balancen. Det fremgik af klagers arbejdspapirer, at der var konfereret til de pågældende bøger via et ”ok”; men der var altså ikke indhentet skriftlig dokumentation herfor forud for erklæringsafgivelsen.

Den kvalitetskontrollerede revisors klage omfattede tre punkter, hvoraf de to første angik sagerne, hvor der var udført udvidet gennemgang:

1)
Indklagede havde angiveligt afgivet erklæring den 26. november 2014 i strid med erklæringsbekendtgørelsens § 18, idet der var taget forbehold for væsentlige fejl og mangler på trods af, at indklagede havde fået fremlagt et tilstrækkeligt og egnet bevis til at konkludere, at erklæringsemnet var uden væsentlige fejl, og at usikkerheden derfor var uvæsentlig.

2)
Indklagede havde angiveligt afgivet erklæring i strid med god revisorskik, jf. revisorlovens § 16 og § 18, idet indklagede ikke havde taget stilling til væsentlighed, da han afgav sin erklæring.  

Revisornævnet afgjorde disse punkter under ét.

Præmisserne for afgørelsen var, at der ikke var indhentet udskrifter fra ”bøgerne” inden dateringen af revisors erklæringer, mens kvalitetskontrollanten ikke hævdede, at der ikke var foretaget tjek af bilbog og personbog. Endvidere blev det lagt til grund, at Revisortilsynet den 9. februar 2015 i sin afgørelse i sagen havde påtalt, at klager ikke havde tilstrækkelig dokumentation, uden dog at indbringe revisor for Revisornævnet. Endelig kunne det ikke besvares entydigt og endegyldigt, om en revisor kan indfortolke et krav om væsentlighed og dermed en undtagelse fra en klart formuleret bestemmelse i Erhvervsstyrelsens standard for små virksomheder om udvidet gennemgang: Aktuelt for kravet om, at revisor bl.a. som supplerende handling skal indhente de omhandlede udskrifter, såfremt det er relevant.

Derfor var det ikke bevist, at kvalitetskontrollanten havde handlet i strid med god revisorskik. Dette indebar, og kvalitetskontrollanten blev frifundet.

Det tredje klagepunkt vedrørte, at kvalitetskontrollanten ikke havde været uafhængig:

3)
I stedet for selv at tage stilling til væsentlighed havde indklagede angiveligt overladt dette til Revisortilsynet. Dette indikerede og indebar, at indklagede af Revisortilsynet "er blevet pålagt at indberette alle fejl og mangler", hvilket er i strid med uafhængighedsbestemmelserne i revisorlovens § 24.  

Kvalitetskontrollanten havde i forløbet, til dels foranlediget af klager, henvendt sig til Revisornævnet og forespurgt, om de fundne fejl kunne begrunde en udvidelse af sagskontrollen med en yderligere fjerde sag. Revisortilsynet fandt, at den forefundne utilstrækkelige skriftlige dokumentation i de tre kontrolsager, hvor der var foretaget udvidet gennemgang, ikke kunne begrunde en udvidelse af stikprøven.

Dette var efter Revisornævnets opfattelse ikke bevis for, at kvalitetskontrollanten havde været inhabil, hvorfor revisor blev frikendt.

Sag nr. 123/2014

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag