Manglende dokumentation, modifikationer og ansvarsoplysning (mv.) – bøde på 75.000 kr.

Faglig nyhedErhvervsstyrelsen kan efter hjemmelen i revisorlovens § 37, stk. 1, indlede undersøgelser af revisorer og revisionsvirksomheder, hvis styrelsen vurderer, at der er risiko for, at de pågældende ”har overtrådt eller vil overtræde en pligt, der følger af denne lov”. Undersøgelser kan bl.a. føre til indbringelser for Revisornævnet, sådan som det blev tilfældet her, hvor revisor blev ikendt en bøde på 75.000 kr.

Om revisorRevision

Sag nr. 53-2018 blev indbragt af Erhvervsstyrelsen den 24. oktober 2018 i forlængelse af en undersøgelse efter revisorlovens § 37, stk. 1. Kendelsen i form af en samlet bøde på 75.000 kr. blev afsagt den 14. juni 2019.

Erhvervsstyrelsen fik medhold i samtlige klagepunkter, der vedrørte revisionen af tre regnskaber.

 

Revision i et større K/S, hvor revisionspåtegningen om regnskabet for 2016 var dateret den 3. oktober 2017

Her forelå der mangelfuld dokumentation af revisionen af regnskabsposterne materielle anlægsaktiver, varebeholdninger og tilgodehavender fra salg. Revisors konklusion på områderne var ikke tilstrækkeligt understøttet af revisionsbeviser. De materielle anlægsaktiver udgjorde 56.370 t.kr. (ca. 22 % af balancesummen), varebeholdningerne 72.975 t.kr. (ca. 24 % af balancesummen) og tilgodehavender fra salg 103.141 t.kr. (ca. 40 % af balancesummen). I alt var der således utilstrækkelig dokumentation af revisionen af ca. 86 % af balancesummen.

 

Hertil havde revisor ikke taget forbehold for, at regnskabet indeholdt ekstraordinære poster, manglede oplysninger om brugstid og scrapværdi for materielle anlægsaktiver, og ikke beskrev regnskabspraksis for omsætning og igangværende arbejder.

Endelig manglede revisionspåtegningen en konklusion. Dette skyldtes efter den indklagede en opmærkningsfejl, der efterfølgende blev udbedret.

 

Revision i et mindre anpartsselskab, hvor revisionspåtegningen om regnskabet for 2016 var dateret den 19. juni 2017

Her forelå der mangelfuld dokumentation af revisionen af going concern og nettoomsætning, samt periodeafgrænsningsposter på 4.353 t.kr. (ca. 51 % af balancesummen) og tilgodehavender fra salg på 2.173 t.kr. (ca. 25 % af balancesummen), idet revisors konklusion på områderne ikke var til-strækkeligt understøttet af revisionsbeviser.

Det fremgik umiddelbart, at der kunne foreligge væsentlig usikkerhed om going concern: Resultatet var således negativt med 451 t.kr. og egenkapitalen negativ med 2.816 t.kr. I sin konklusion om revisionen af going concern havde revisor konkluderet modsat under henvisning bl.a. til, at moderselskabet ville stille de fornødne finansielle midler til rådighed; men revisionsdokumentationen indeholdt intet konkret bevis herfor.

Hertil havde revisionspåtegningen ikke medtaget et afsnit om grundlaget for den afgivne konklusion. Også her fremførte revisor, og i øvrigt uden held, undskyldningen om en opmærkningsfejl.

 

Revision i et aktieselskab, hvor revisionspåtegningen om regnskabet for 2015 var afgivet den 4. juni 2016:

Denne sag skulle således pådømmes efter reguleringen forud for revisorloven 2016, der trådte i kraft den 17. juni 2016. Dette havde dog aktuelt ingen praktisk betydning.

 

Her havde revisor ikke dokumenteret at have opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for områderne going concern, grunde og bygninger, gæld til kreditinstitutter samt tilgodehavender og gæld vedrørende tilknyttede virksomheder, idet revisors konklusion på områderne ikke var tilstrækkeligt understøttet af revisionsbeviser.

Hertil havde revisor ikke taget forbehold for manglende sammenhæng til regnskabet for 2014 vedrørende primobalancen for 2015 og ultimobalancen for 2014 for regnskabsposterne grunde og bygninger og egenkapitalen, samt den manglende sammenhæng mellem årets resultat og egenkapitalopgørelsen.

Endelig havde revisor ikke givet oplysninger om et ulovligt lån til et tidligere ledelsesmedlem.

I afgørelsen indgik et par klassikere: For det første, at udfyldning af en standardrevisionsinstruks med initialer og dato ikke er dokumentation for udførelse af handlinger. Udfyldningen angiver, hvad der angiveligt er udført, men ikke hvordan det konkret blev udført. Og for det andet, at det er den foreliggende dokumentation, der tæller, mens der ikke kan tillægges efterfølgende forklaringer vægt.

Revisor var tidligere blevet ikendt en sanktion i nævnet. Revisor var i kendelse af 18. april 2017 blevet ikendt en standardbøde på 100.000. Konkret bestod overtrædelsen af uafhængighedsreglerne i, at revisor havde afgivet en genoptagelseserklæring for et selskab, hvor revisors ægtefælle samme dag blev indsat som direktør. Ægtefællen var samtidig ansat i den revisionsvirksomhed, som erklæringen blev afgivet igennem. Revisor havde i et brev af 25. august 2017 anmodet om genoptagelse af den pågældende sag nr. 106/2016, for så vidt angik udmålingen af bøden; sagen blev genoptaget, men bøden blev ikke nedsat. Kendelsen i genoptagelsessagen kan ses her.

 

Samlet set takserede nævnet forseelserne til en bøde på 75.000 kr. Heraf var de 25.000 kr. en tillægsbøde i forhold til den tidligere sag – revisionspåtegningen om aktieselskabet blev afgivet den 4. juni 2016 og således forud for kendelsen af 18. april 2017.

Forseelserne ved revisionen af regnskaberne for K/S’et og anpartsselskabet lå derimod tidsmæssigt efter den 18. april 2017. Disse nye forhold takseredes til en bøde på 50.000 kr.


Det fremgår ikke af sagsfremstillingen, hvorfor Erhvervsstyrelsen havde gennemført undersøgelsen efter revisorlovens § 37, stk. 1. Et rimeligt gæt er, at det hænger sammen med karakteren af den foreliggende inhabilitet, der umiddelbart forekommer ret oplagt.

Den nye sag kan ses her (Sag nr. 53-2018)