Meget langt sagsforløb i Revisornævnet om uafhængighed ender i frifindelse - 1. del

Faglig nyhedI første del af denne nyhed frifindes en kvalitetskontrolleret revisor i Revisornævnet under henvisning til, at kvalitetskontrollanten angiveligt havde være inhabil og derfor ikke havde kunnet afgive erklæring. I anden del frikendes kvalitetskontrollanten så for at have været inhabil.
Hvordan kunne det dog gå til?

Om revisorKvalitet

Nedenstående meget lange forløb i Revisornævnet over to omgange har udløb i en gennemført kvalitetskontrol for 2012, der blev indberettet af kvalitetskontrollanten til Revisortilsynet den 29. november 2012. Konklusionerne om virksomheds- og enkeltsagskontrollen var begge afkræftende:

”Konklusion
Som følge af det anførte forbehold er det vor opfattelse, at der ikke er etableret, implementeret og anvendt et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem.
Som følge af det anførte forbehold er det vor opfattelse, at revisors erklæring på erklæringsopgaver ikke er i overensstemmelse med de udarbejdede arbejdspapirer og med lovgivningens krav”.

Den kvalitetskontrollerede revisor og revisionsvirksomheden blev herefter indbragt af Revisortilsynet den 24. januar 2014 i sag nr. 4+5/2014.

Centralt i den indklagedes processkrifter indgik der en påstand om, at kontrollanten havde været inhabil. Dette var det eneste forhold, som Revisornævnet behandlede, formentlig ud fra det forhold, at medhold heri ville gøre kvalitetskontrol af såvel virksomhed som enkeltsager ugyldige.

Basis for påstanden var en forretningsmæssig forbindelse via et fælles klientforhold, som den indklagede præsenterede således:

”I og med at jeg er revisor for 2 moderselskaber, hvor Kvalitetskontrollanten er revisor for de 2, 100 % ejede datterselskaber og der er ledelsessammenfald i de 4 selskaber, er det min vurdering at vi har et indirekte forretningsmæssigt forhold, på lige fod med Revisornævnets sag 16-2006-R”.

Forud for kvalitetskontrollen havde parterne ganske vist drøftet forholdet og var kommet frem til, at der ikke var tale om inhabilitet.

Mail af 7. juli 2012 fra indklagede til kvalitetskontrollanten:
”Da jeg i juni fik dit navn fra E&S, syntes jeg at det sagde mig et eller andet?
Da jeg så i går, var inde hos E & F, for at revidere F’s holdingselskab, kunne jeg jo konstaterer at Du er og har været revisor for De 2 datterselskaber, i 10 år”.
Giver det os et habilitetsproblem?

Mail af 10. juli 2012 fra kvalitetskontrollanten til indklagede:
”Det kan jeg ikke forestille mig. Men hvis du mener, at der er noget vi skal drøfte i denne anledning, må du endelig sige til”.
Mail 11. juli 2012 fra indklagede til kontrollanten:
"Nej det er fint med mig."

Revisortilsynet havde i sin afgørelse af 2. september 2014, der fungerede som et processkrift i sagen, ikke anset de efterfølgende rejste indvendinger for at være så væsentlige, at Revisornævnet ikke kunne behandle klagen. Dette begrundedes med, at den omtalte enkeltsag ikke indgik i sagskontrollen, at indklagede var bekendt med forholdet, men undlod at forfølge spørgsmålet om kontrollantens uafhængighed, og at kvalitetskontrollanten, efter at indklagede havde rejst spørgsmålet om uafhængighed, anså sig som uafhængig.

Revisornævnet var imidlertid af den modsatte opfattelse i sin kendelse af 16. december 2015: Den indklagede blev frifundet på grund af kontrollantens påståede inhabilitet ”på baggrund af det modtagne materiale”, og således som sagen forelå oplyst. Kontrollantens erklæring havde været ugyldig på grund af de grundlæggende formelle mangler, hvilket betød, at kontrollanten ikke havde kunnet påtage sig opgaven.

Sag nr. 4+5/2014