Revision af going concern og skatteaktiv – en klassisk sag om utilstrækkelig dokumentation

Faglig nyhedEn del sager i Revisornævnet har i de senere år vedrørt utilstrækkelig dokumentation af revisionen af going concern og skatteaktiver. Disse forseelser anses sjældent for at være mindre førstegangsforseelser, hvorfor de bødesanktioneres. I den aktuelle sag udmåles bøden til 30.000 kr., det vil sige i niveauet for lidt større forseelser.

Om revisorRevisionKvalitet

Sag nr. 18-2018 blev indbragt af Erhvervsstyrelsen den 25. april 2018 på baggrund af en fornyet kvalitetskontrol i 2016 på baggrund af en kvalitetskontrol i 2013. Efter den fornyede kvalitetskontrol og en undersøgelse efter revisorlovens § 37, stk. 3, i forlængelse heraf blev revisor indbragt vedrørende utilstrækkelig revision i en enkeltsag. Kendelsen i form af en bøde på 30.000 kr. blev afsagt den 30. november 2018.

Sagen er et skoleeksempel på en lidt større forseelse, der vedrørte to klassikere om utilstrækkelig planlægning og udførelse i forhold til going concern og et udskudt skatteaktiv. Erhvervsstyrelsen får ret i sit klagepunkt, hvorefter:

”Revisorlovens § 23, stk. 1, samt god revisorskik, jf. revisorlovens § 16, stk. 1, er overtrådt ved afgivelse af revisionspåtegning på årsregnskabet for C A/S for 2014, idet der ikke er dokumentation for, at der er udført tilstrækkelig planlægning og revisionshandlinger samt opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis som grundlag for at kunne afgive revisionspåtegning uden forbehold vedrørende going concern og udskudt skatteaktiv. Endvidere er kommunikation til den øverste ledelse ikke dokumenteret”.

Der forelå således klart betydelig usikkerhed om den fortsatte drift, som ikke havde været adresseret ved dokumenterede tilstrækkelige planlagte og udførte revisionshandlinger. Selskabet havde været underskudsgivende i hele sin levetid, og i det aktuelle år havde underskuddet været på 830 t.kr. og egenkapitalen negativ med 6.383 t.kr. Revisionspåtegningen om 2014-regnskabet var dateret den 31. maj 2015.

Det udskudte skatteaktiv i regnskabet udgjorde 2.176 t.kr. eller lidt mere end 56 % af balancesummen. Heller ikke her havde revisor dokumenteret at have planlagt og udført tilstrækkelige revisionshandlinger som dokumentation af muligheden for at anvende og dermed indregne dette aktiv. Som bekendt skal der foreligge overbevisende dokumentation, for at skatteaktiver kan indregnes. Typisk skal indhentningen af skattemæssige underskud kunne antages at kunne ske via skattepligtig indkomst over 3-5 år. I sagen forelå der efter sagsfremstillingen ingen dokumentation overhovedet.

Endelig havde revisor ikke dokumenteret sin kommunikation med ledelsen om de relevante usikkerheder.

Som så ofte tæller det ikke med i sagen, at revisor efterfølgende havde udarbejdet et notat i oktober 2016 om sine handlinger: Det er udelukkende den foreliggende revisionsdokumentation forud for erklæringsafgivelsen, der tæller med.

Revisornævnet gav revisor medhold i, at den efterfølgende konkurs via tvangsopløsning og ved dekret af 16. januar 2016 ikke havde kunnet forudses af revisor. Konkursen hang angiveligt sammen med, at direktøren var løbet af pladsen uden at orientere den udenlandske hovedinvestor, og dermed angiveligt havde medvirket til at forpurre planen om en sanering af ejerkreds/direktion samt gennemførelse af en gældskonvertering, der stort set ville have kunnet dække det akkumulerede underskud.

Et yderligere stridspunkt i sagen var, om den tidligere kendelse mod revisor af 9. juli 2015 i sag nr. 188-2013, der således lå efter erklæringsafgivelsen den 31. maj 2015 i den aktuelle sag, skulle indgå i bedømmelsen af sanktionsniveauet. Efter Revisornævnets opfattelse var dette tilfældet, selv om straffen mod revisor i den første sag var bortfaldet under henvisning til, at revisionsvirksomheden var blevet pålagt en standardbøde på 100.000 kr. for utilstrækkelig anvendelse af kvalitetsstyringssystemet. Princippet i straffelovens § 89 om tillægssanktioner blev således lagt til grund ved udmålingen af bøden på 30.000 kr.:

”Findes nogen, som allerede er dømt til straf, yderligere skyldig i en forud for dommen begået strafbar handling, bliver en tillægsstraf at idømme, for så vidt samtidig påkendelse ville have medført forhøjelse af straffen. Tillægsstraf kan idømmes i kortere tid end foreskrevet i § 33. Dersom fuldbyrdelse af den tidligere idømte straf ikke er afsluttet, følges så vidt muligt reglerne i § 88”.

Sag nr. 18-2018

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag