Revisor frifindes for en manglende konklusion i sammenhæng med revisors assistance

Faglig nyhedKlienter kan i sjældne tilfælde have den fejlopfattelse, at revisor og ikke ledelsen har ansvaret for, at der foreligger tilstrækkeligt revisionsbevis. Dette kan føre til klager med en indbygget absurd præmis om, at et regnskab opstillet og revideret af revisor kun skal omfatte de komponenter, som revisor tror på. I denne sag havde klienten ikke kunnet fremlægge bevis for varebeholdninger og igangværende arbejder, der udgjorde 66 % af balancesummen.

Om revisorRegnskabRevision

Sag nr. 22-2018 blev indbragt af et datterselskab og dets moderselskab ved skrivelser af 18. maj 2018, 3. juli 2018 og 15. januar 2019. Revisornævnet afviste tre klagepunkter og frikendte revisor på de resterende to klagepunkter i kendelse af 6. november 2019.

De realitetsbehandlede punkter vedrørte en manglende konklusion i revisionspåtegningen af 13. juni 2017 på datterselskabets regnskab for 2016. Baggrunden var utilstrækkeligt bevis om varebeholdninger (600 t.kr.) og igangværende arbejder (6.930 t.kr.). Revisornævnet fandt såvel modifikationen som klassifikationen af den velbegrundet, jf. også at balancesummen var på 11.421 t.kr. Posterne med manglende bevis udgjorde således 66 % heraf.

Klager havde ikke bevist, at revisor havde modtaget tilstrækkeligt revisionsbevis. Der var ikke foretaget lageroptælling, ligesom der ikke forelå behørig dokumentation, der kunne underbygge ledelsens oplysninger om de igangværende arbejder. Revisor havde flere gange forgæves rykket herfor og fået svingende udokumenterede beløb oplyst: I en mail af 31. maj var beløbet oplyst til 4.830 t.kr., hvorefter beløbet oplystes til 6.330 t.kr. i en ny mail en time senere. Efter revisors rykker oplystes beløbet senere til 7.714 t.kr. ifølge en vedhæftet liste. I en mail af 11. juni oplystes beløbet så til regnskabets 6.930 t.kr.; men stadig uden dokumentation.

Revisor havde hertil sendt det interne regnskab og årsrapporten til banken – men efter aftale med klienten. Revisor kunne heller ikke lastes for, at årsrapporten ikke kunne forventes godkendt af generalforsamlingen.

De tre afviste klagepunkter vedrørte, at revisor ved sin assistance med opstilling ikke havde sørget for, at regnskabet blev retvisende. Klageren mente således, at ”revisor havde … ansvaret for kun at udarbejde den del af regnskabsgrundlaget, han troede på”. Klagepunkterne afvistes. De byggede indlysende på en basalt forkert præmis om, hvor ansvaret for regnskabsgrundlaget er placeret.

Sag nr. 22-2018