Revisor frikendes i sag om klients mulige (men yderst tvivlsomme) skattekrav

Faglig nyhedEn klient kan ikke forvente, at revisor automatisk påtager sig opgaver i forlængelse af eller i sammenhæng med revisionen, hvis dette ikke udtrykkeligt er aftalt. Primært af denne årsag frikendes revisor for ikke at have fulgt op på et potentielt stort skattetilgodehavende, som efter alle solemærker reelt ikke eksisterede, idet det formentlig var resultatet af en fejlagtig oplysning på skattekontoen.

Om revisorRevision

Sagerne nr. 3 og 4 blev indbragt den 10. og 19. januar 2018 af et selskab mod såvel revisor som revisionsvirksomhed. Den klagende tidligere klients årsrapporter var blevet revideret for årene 2009-2012.

Klagen vedrørte, at revisor havde påtegnet årsrapporterne 2011 og 2012 for selskabet uden forbehold på trods af, at et kontoudtog fra SKAT af 11. maj 2011 udviste et tilgodehavende hos SKAT på 4.052.930 kr. Kontoudtoget var blevet indhentet af en revisormedarbejder. Det potentielle skattekrav, der dog med høj sandsynlighed ikke forelå overhovedet, var ikke indarbejdet i årsrapporterne, ligesom der ikke var dokumenteret en aftale om, at revisor skulle følge op på sagen på klientens vegne.

Efter sagsfremstillingen var det således mest sandsynligt, at kontoudtoget fra SKAT havde været fejlagtigt.

Klagen afvistes på grund af forældelse, for så vidt angik påtegningen på årsrapporten for 2011. Denne årsrapport var ganske vist ikke blevet indsendt sammen med klagen; men Revisornævnet lagde til grund, at påtegningen måtte være afgivet før januar 2013, og således efter udløbet af femårsfristen for indgivelse af klager.

Hertil blev revisionsvirksomheden frikendt alene af den grund, at der ikke var oplysninger om og dokumentation for et eventuelt accessorisk ansvar.

Endelig frikendtes revisor, for så vidt angik påtegningen på årsrapporten for 2012, der var dateret den 7. juni 2013 og således inden for femårsfristen for indgivelse af klager.


Frikendelsen henførtes dels til, at det ikke var dokumenteret, at revisor havde påtaget sig at afklare forholdet med SKAT. Her må det også have spillet ind, at der revisionsmæssigt ikke var usikkerhed om, hvorvidt kravet overhovedet bestod: Det var oplagt mest sandsynligt efter sagens omstændigheder, at der forelå en fejlagtig oplysning i kontoudtoget.


Endvidere fandt nævnet det ”påfaldende, at klageren ikke selv i de efterfølgende år blot har anmodet SKAT om at få beløbet udbetalt”.

Sagerne nr. 3 og 4

 

 

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag