Revisornævnet – kan der gøres noget ved, at det kan være dyrt at gå fri som revisor?

Faglig nyhedPrivate klagere kan indbringe en revisor for Revisornævnet, hvis de har en retlig interesse heri. Sådanne klager kan selvfølgelig være begrundede, men bestemt også det modsatte. Uanset hvad, kan det være forbundet med store omkostninger for revisor, også i de sager, der resulterer i frifindelser og/eller afvisninger. I to tidligere nyheder er sådanne omkostninger anskueliggjort i to sager. Spørgsmålet er her, om og i givet fald hvad der kan gøres ved det.

Om revisor

I to tidligere nyheder har emnet været sager i Revisornævnet, hvor revisor ender med at blive frikendt, eller sagen bliver afvist. Imidlertid har vejen frem til dette resultat været lang og forbundet med høje omkostninger for de involverede revisorer såvel økonomisk som personligt.

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at reducere disse omkostninger.

Det skal forudskikkes, at det bestemt ikke vil være muligt i alle sager, hvor det ender med frifindelse eller afvisning. I mange tilfælde vil der være tale om komplekse sager, der berettiger en realitetsbehandling efter sædvanlig praksis i nævnet. Som eksempler herpå kan nævnes sagerne mod revisorerne i Capinordic og Eik-bank, hvor det ender med pure frifindelser efter faglige vurderinger, der i sagens natur er komplekse.

I mere enkle sager, typisk i SMV-sammenhænge, burde det imidlertid ofte være muligt at lukke dem hurtigere og mere omkostningseffektivt.

Formandsbeslutninger
Den indlysende mulighed ville være at stoppe sager ved såkaldte formandsbeslutninger, før de kom for nævnet.

I den kommende revisorlov er det præciseret, at denne mulighed også omfatter sager, hvor nævnet ikke har kompetencen, fordi opgaven ikke har forbindelse med erklæringsarbejde, eller hvor klagen er indbragt for sent, dvs. fem år efter den relevante hændelse, der klages over, jf. Erhvervs- og Vækstministeriets lovudkast § 1, nr. 72, og den der foreslåede tilføjelse i revisorlovens § 46, stk. 2, 2. pkt.

Hidtil har sager kun kunnet afvises ved formandsbeslutning under henvisning til grundløshed eller manglende retlig interesse. I de to tidligere bragte nyheder var der nærmest tale om grundløshed i det ene tilfælde, jf. faglig nyhed af 21. januar 2016, mens der var tale om manglende retlig interesse på tidspunktet for klagens behandling i det andet tilfælde, jf. faglig nyhed af 27. januar 2016.

Generelt er det relevant at stille spørgsmålet, om det ikke var muligt at afvise sådanne sager mere effektivt og hurtigere, henset til de store omkostninger for revisorerne.

Hurtigere procestid
Er sager taget op til realitetsbehandling i nævnet, kan det overvejes, om det vil være muligt at forkorte procestiden i sager, hvor det sandsynlige udfald er afvisning eller frifindelse.

Øget brug af formandsbeslutninger og hurtigere procestid i sager af den pågældende type kunne, når det var påkrævet, forudsætte en mere dybdegående forberedelse af sagerne i Revisornævnets sekretariatet.

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag