Revisornævnet lemper sanktion under henvisning til revisors økonomiske forhold

Faglig nyhedI de nye regler om disciplinære sanktioner indgår økonomiske forhold som et proportionalitets-kriterium. Dette fører i nedennævnte sag til en ”nedsat” bøde på 25.000 kr. Kendelsen belyser imidlertid hverken grænserne for, hvornår lempelseskriteriet kan forventes anvendt, eller kriteriets effekt. Dette er formentlig en konsekvens af, at kendelser mod fysiske personer anonymiseres efter den 16.6.2016, medmindre der er tale om frakendelser eller forbud.

RevisionOm revisor

Sag nr. 65-2016 blev indbragt den 2. marts 2016 i forlængelse af en kvalitetskontrol i 2014. Kendelsen i form af en bøde på 25.000 kr. blev afsagt den 16. august 2017.

Erhvervsstyrelsen fik medhold i alle klagepunkter. Sagerne vedrørte revision af regnskaber for en udlejningsvirksomhed (maskiner m.v.), en ret hårdt pumpet andelsboligforening, hvor den negative værdi af en swap ikke var indregnet i regnskabet, og en tagdækningsvirksomhed, samt review af et regnskab for et holdingselskab.

Dokumentationen for planlægning og udførelse i alle fire sager havde ikke foreligget/været utilstrækkelig. I en af sagerne havde der endvidere ikke været ført revisionsprotokol. For dette forhold bortfaldt sanktionen imidlertid under henvisning til ophævelse af kravet om at føre en revisionsprotokol i non-PIE virksomheder fra 17. juni 2016 og anvendelse af princippet i straffelovens § 3 om strafudmåling og strafbarhed.

I alle fire sager burde der have været ”bemærkninger” om overtrædelser af årsregnskabsloven. Det kan antages, at ”bemærkningerne” i de fleste tilfælde burde have været i form af grundlag for konklusion med forbehold/konklusion med forbehold.

I en af sagerne havde der hertil manglet en supplerende oplysning i den dagældende terminologi om et ulovligt aktionærlån.

Revisornævnet fremhæver i sin strafudmåling, at der ikke er tale om mindre førstegangsforseelser, hvorfor der ikke kan sanktioneres med en advarsel. Bøden udmåles til 25.000 kr., der imidlertid er påvirket af ”det af indklagede om dennes økonomiske forhold oplyste”.

Sagen belyser ikke, hvor meget ”normalbøden” er nedsat med. Og heller ikke de konkret oplyste økonomiske forhold.

Derfor siger kendelsen hverken noget om kriteriets effekt eller grænserne for dets anvendelse.

Umiddelbart må det forventes, at den indklagedes økonomi kun vil indgå ved sanktionsudmålingen i særlige situationer og typisk ved opstart eller afvikling af revisionsvirksomhed, hvor en normal sanktion virker for belastende. Det kan således ikke forventes, at bødeniveauet systematisk gradueres efter en virksomheds omsætning eller en persons indkomst.

Efter bestemmelsen kan proportionalitet udøves ”f.eks. med udgangspunkt i den ansvarlige virksomheds samlede omsætning, eller for så vidt angår fysiske personer den ansvarlige persons årsindkomst”.

I strafferetten kan bødesanktioner også gradueres efter økonomiske forhold. Det er dog indtrykket, at dette kun sker ved meget beskedne indkomstforhold.

Lars Bo Langsted citerer i sit ”Notat om bødeudmåling ved Revisornævnet”, 2015, fra Rigspolitiets bødekatalog om nedsættelse efter økonomiske forhold:

”For personer, der er over 18 år på gerningstidspunktet, og som har en særlig lav indtægt, kan bøden nedsættes til det halve – dog mindst 500 kr. Nedsættelse kan ske, hvis årsindtægten (før skat) på gerningstidspunktet ikke overstiger 158.925 kr. (2014).”

Der er således her tale om en ret beskeden indkomst, før nedsættelse kommer på tale.

Sag nr. 65-2016

 

 

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag
    4193 3149