Sag afvist – manglende aktuel retlig interesse og delvis forældelse

Faglig nyhedPersonlige klager, der indbringes for Revisornævnet, forudsætter påvisning af en aktuel retlig interesse i at klage over revisor. En sådan blev ikke dokumenteret på klagetidspunktet i nedennævnte sag, der vedrørte en tidligere hovedaktionær/-anpartshaver i tre konkursramte selskaber i forbindelse med en skattesag.

Om revisorRevision

Sag nr. 099-2016 blev indbragt af en privatperson mod revisor den 13. april 2016 og udvidet i en replik den 12. oktober 2016.

Klager havde tidligere været hovedaktionær eller -anpartshaver i tre selskaber, der på klagetidspunktet var ophørt ved konkurs henholdsvis den 15. december 2014, 2. april 2013 og 22. oktober 2013.

Sagen udsprang af, at klager efter det oplyste var blevet forhøjet med sammenlagt ca. 4 mio.kr. ved SKATs afgørelse af 4. juni 2013. Revisor havde revideret regnskaberne for 2008 og 2009, samt for to af selskaberne også for 2010. Klager krævede grundlæggende, at revisor fremskaffede regnskabsmaterialer tilbage i tid, der tidligere var blevet udleveret til selskaberne.

Ifølge klagen havde revisor angiveligt tilsidesat god revisionsskik ved:

  1. at tilbageholde materiale, som SKAT havde efterspurgt og

  2. at afgive urigtige oplysninger.

    Subsidiært

  3. at have tilsidesat opbevaringspligten efter revisorlovens § 23 og bortskaffet arkivmateriale fra årene 2008 og 2009 uden at undersøge, om den igangværende skattesag mod selskabernes tidligere ejer stadig var aktuel.

    Således skulle revisor efter tillægsklagen af 12. oktober 2016

  4. straks udlevere bogføringsmateriale, kopier af arbejdspapirer, samt udskrift af kontospecifikationer for mellemregningskontiene for selskaberne for årene 2008 og 2009, samt 2010 for så vidt angår de to af selskaberne.

Sagen afvistes i sin helhed under henvisning til, at klager ikke havde påvist at have en retlig interesse, der var aktuel på klagetidspunktet.

Dette var indlysende, for så vidt klager ikke længere havde nogen kapitalinteresse; men hertil havde klager heller ikke anført andre omstændigheder, der kunne føre til, at denne i kraft af sin tidligere aktie-/anpartsbesiddelse i de nævnte selskaber fortsat efter konkurserne havde retlig interesse i at kunne forfølge en klage over selskabernes revisor. Der forelå ingen dokumentation for, at SKAT havde efterspurgt klagers mellemregninger med selskaberne, ligesom der ikke forelå nogen sandsynliggørelse af, at dokumentationen for mellemregningerne med de pågældende selskaber ville have ændret den af SKAT trufne afgørelse af 4. juni 2013.

Hertil afvistes sagen om revisionen af 2008- og 2009-regnskaberne for de tre selskaber på grund af sen indbringelse. Revisionspåtegningerne blev afgivet henholdsvis 25. juni 2009 og den 24. maj 2010, og således mere end fem år forud for indbringelsen af klagen den 13. april 2016.

Klager havde forgæves henvist til en sag, som han mente skabte præcedens for, at han som tidligere aktionær/anpartshaver havde retlig interesse, jf. sag nr. 97-2012.


Dette afviste Revisornævnet: Klageren i denne sag havde påvist en aktuel retlig interesse som tidligere anpartshaver og direktør i en konkursramt virksomhed i form af sin risiko for personligt ansvar for det konkursramte selskabs dispositioner: Efter det oplyste havde konkursboet gjort klager personligt ansvarlig for et i årsrapporten anført ulovligt anpartshaverlån. Endvidere blev den pågældende revisors tillægsbøde på 25.000 kr. blandt andet givet for ikke at have tilbageleveret grundbilag efter bogføring på trods af henvendelser herom.

 

Sag nr. 099-2016