Sag, hvor der forelå bedrageri og regnskabsmanipulation - bøde på 30.000 kr. i Revisornævnet

Faglig nyhedStærkt it-afhængige virksomheder er i disse år en voksende udfordring i revision. Nedenstående kendelse illustrerer, at det kan være i strid med god revisionsskik at revidere rundt om et komplekst egenudviklet webbaseret system, når hovedparten af et selskabs indtægter stammer herfra. I sagen manglede der integration med økonomisystemet.

Om revisorRevision

Sag nr. 46-2017 blev indbragt den 2. oktober 2017 mod revisor af selskabet og et tysk selskab som 88 % anpartshaver i selskabet i forbindelse med revisionen af regnskaber for 1.4. 2012 – 31.3. 2013, 1.4. 2013 – 31.3. 2014 og 1.4. 2014 – 31.12. 2014. I forbindelse med revisionen i 2015 havde revisor afsendt et udkast til revisionspåtegning af 1. marts 2016, hvorefter revisor var fratrådt den 18. juni.

Den nye revisor havde konstateret fundamentale fejl i tidligere regnskaber. Hertil var egenkapitalen barberet ned fra 40.778 t.kr. i udkastet af 1. marts 2016 til 3.778 t.kr. i det endelige regnskab for 2015, som den nye revisor påtegnede 7. oktober 2016. Det oplystes i ledelsesberetningen, at den resterende egenkapital var tabt i forbindelse med driften i 2016.

Af regnskabet fremgik det, at den tidligere direktør var blevet afskediget og anmeldt til politiet for bedrageri mod selskabet. Efter en intern undersøgelse, der var udløst af en whistleblower, var direktøren blevet bortvist den 5. april 2016, hvorefter der blev gennemført en uvildig revisorundersøgelse, der afdækkede ”uregelmæssigheder” for mere end 5.3 mio.kr. Dette førte til politianmeldelse den 9. maj 2016. I 2017 rejste Københavns Politi tiltale for dokumentfalsk, bedrageri og databedrageri af særlig grov beskaffenhed, og i 2018 blev den tidligere direktør dømt for en række af forholdene i Københavns Byret.

Selskabets hovedaktivitet, som fødte mere end 80 % af indtægterne, var at drive en egenudviklet internetbaseret platform, hvor de i alt mere end 700.000 brugere bl.a. kunne købe og sælge ting mod gebyrer. Hertil skabtes der indtægter fra bl.a. medlemskaber, annoncefremhævninger, tilkøb af sikkerhed, tilkøb af kredittid samt indsætninger og hævninger. I den sidstnævnte sammenhæng fremgår det af sagsfremstillingen, at den tidligere direktør formentlig havde fabrikeret en falsk tilladelse fra Finanstilsynet til at drive e-bank.

Økonomisystemet E-conomics anvendtes, men uden integration med det egenudviklede system, og også uden integration til selskabets bankkonti. Posteringer skulle således løftes fra det ene system til det næste.

Den tidligere direktør, der også fortsat fungerede som CFO efter sin tiltræden som CEO, og som i øvrigt også sad i bestyrelsen i en del af den omhandlede periode, havde efter sagsfremstillingen være alene om håndteringen af det hele – kun indskrænket af, at betalinger skulle foretages af to i forening efter revisors anbefaling i revisionsprotokollen for revisionen 2013/14. Dette var baggrunden for, at direktøren, ud over bedrageriet, også var i en position til at udføre regnskabsmanipulation.

Sagen mod revisor indeholdt et overordnet klagepunkt om, at revisor ikke havde planlagt sin revision under hensyntagen til den komplekse, egenudviklede og internetbaserede platform. Hertil var der en række klagepunkter om utilstrækkelig revision på en række konkrete områder, hvor der havde været tale om regnskabsmanipulation – tilgodehavender/gæld hos brugerne, andre tilgodehavender fra salg, andre tilgodehavender, cash in transit og nettoomsætningen. Hertil burde revisor angiveligt have anført, at bogføringsloven blev overtrådt.

På det overordnede klagepunkt gav Revisornævnet klagerne medhold. Revisor havde revideret substansbaseret og uden om it-anvendelsen. Dette var i strid med god revisionskik på grund af selskabets betydelige it-afhængighed. Revisor burde

 

”have indset nødvendigheden af at revidere [platformen] for at kunne afdække væsentlige områder i regnskabet, og ved ikke at have revideret [platformen] har indklagede udvist en manglende forståelse for A ApS´ aktiviteter og opbygning. Revisornævnet finder det således bevist, at indklagede ikke havde opnået en tilstrækkelig forståelse af transaktionskæden omsætning, herunder en forståelse for de understøttende it-systemer - og derfor ej heller udvist fornøden professionel skepsis i forbindelse med sin planlægning og udførelse af revisionsopgaven. Revisornævnet finder det endvidere bevist, at indklagede ikke havde tilegnet sig den nødvendige relevante viden til at planlægge og gennemføre substanshandlinger, der specifikt rettede sig mod risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om denne fejlinformation hidrørte fra fejl eller besvigelser, herunder fx indhentelse af revisionsbevis direkte fra tredjemand og fx afstemning af modtagne udtræk til det system, som disse angiveligt skulle stamme fra”.

 

Revisornævnet fandt derimod ikke, at klagerne havde bevist, at en fornøden forståelse af virksomheden og en planlagt og udført revision i overensstemmelse hermed ville have ført til afdækning af besvigelserne.

Ligeledes tog Revisornævnet ikke klagepunkterne over de konkrete fejl under påkendelse. Begrundelsen herfor var, at en række af de oplysninger, der lå til grund for revisionen af de tre årsregnskaber, måtte tilsidesættes som ufuldstændige, forfalskede og i vidt omfang ukorrekte, og at de afgivne revisionspåtegninger afledt heraf også måtte tilsidesættes.

Resultatet blev, at revisor ikendtes en bøde på 30.000 kr. i kendelsen af 7. januar 2019.

Af sagen fremgår det, at der verserer en civil erstatningssag mod revisor, hvor det tyske købende selskabs krav er på 250 mio.kr. Efter sagsfremstillingen havde det tyske selskabs anskaffelsespris for kapitalandelene været på ca. 220 mio.kr.

 

Sag nr. 46-2017