Sag indbragt af SKAT – driftsfremmede poster m.v., men ingen tillægsbøde

Faglig nyhedInden for rammerne af god revisionsskik skal revisor være opmærksom på risikoen for, at der foreligger væsentlige driftsfremmede poster, og hertil efter omstændighederne på, om skattelovgivningens regler overholdes om eksempelvis udbetaling af befordringsgodtgørelse til direktører/hovedanpartshavere. Dette havde revisor ikke været i denne sag. Under henvisning til tidligere sanktioner udmåltes der dog ingen tillægsbøde i sagen.

Om revisorRevisionSkat

Sag nr. 65-2015 blev indbragt af SKAT mod revisor den 8. juli 2015. Sagen blev først afgjort ved kendelse den 15. august 2018, fordi den havde været sat i bero på grund af indbringelse for Landsskatteretten, hvor SKAT havde fået medhold.

Sagen angik såkaldt driftsfremmede poster samt manglende indberetning af kørselsgodtgørelse til en ikke-ansat i selskabet i årsregnskaberne for 2009/10, 2010/11 og 2011/12, samt uberettiget afløftning af moms vedrørende driftsfremmede poster i det sidstnævnte regnskabsår. Udover at revidere regnskabet havde revisor afgivet assistanceerklæringer til brug for selskabets selvangivelser for de pågældende år.

SKAT fik medhold i begge indbragte klagepunkter:

  1. Revisor burde have taget forbehold for afholdte private udgifter, der var udgiftsført som driftsfremmede omkostninger, og for uberettiget afløftning af merværdiafgift af det udgiftsførte driftsfremmede beløb for regnskabsåret 2011/2012.

  2. Revisor burde med den daværende terminologi have afgivet supplerende oplysning om ledelsens ansvar for mulig overtrædelse af skattekontrollovens § 7 om udbetaling af godtgørelse for befordring til direktør/hovedanpartshaver, der ikke var ansat i selskabet. 

Revisornævnet lagde vedrørende 1. vægt på ”selskabets karakter, den forholdsvise størrelse af de afholdte udgifter, karakteren af udgifterne samt det forhold, at afholdelsen af udgifterne i det væsentlige alle må antages at være kommet hovedanpartshaveren til gode”. Hertil havde revisor ikke fremlagt dokumentation for en eventuel stikprøverevision og opfølgningen herpå. De ikke- godkendte fradrag var 112.457 kr. i 2009/10, 129.899 kr. i 2010/11 og 195.867 kr. i 2011/12. Deres karakter burde indlysende have givet anledning til spørgsmål.

Vedrørende 2. lagde Revisornævnet vægt på, at revisor som minimum ”burde have undersøgt udbetalinger af befordring til direktøren og hovedanpartshaveren, idet sådanne udbetalinger i et selskab som XX findes at være såvel grundlæggende som væsentlige ved en revision”. De indeholdelsespligtige befordringsgodtgørelser udgjorde 107.472 kr. i 2009/10, 113.935 kr. i 2010/11 og 118.246 kr. i 2011/12.

Revisor blev således fundet skyldig. Imidlertid udmåltes der ingen tillægsbøde under henvisning til, at samme revisor var blevet sanktioneret den 21. oktober 2013 med en bøde på 50.000 kr. (sag nr. 23-2012) og den 17. februar 2015 med en tillægsbøde på 150.000 kr. (sag nr. 80-2012). Hertil var revisor blevet sanktioneret uden tillægsbøde den 16. december 2015 (sag nr. 26-2015).

De i denne sag foreliggende forsyndelser var sket pr. 30. oktober 2010, 23. november 2011 og 30. november 2012 og således forud for de tre tidligere revisornævnskendelser.

 

Sag nr. 65-2015