Sag om klassifikation af indskud tilført et selskab afvist i Revisornævnet

Faglig nyhedNedenstående sag vedrører klassifikation af et indskud i et selskab. Basalt set afvises sagen pga. manglende retlig interesse – for to af klagerne, fordi de ikke havde foretaget indskud, og for de fire øvrige, fordi de foretagne indskud lå tidsmæssigt forud for de afgivne revisionspåtegninger, hvorfor dispositionerne ikke kunne have været påvirket af klagepunktet.

Om revisorRevision

Sag nr. 122/2013 blev indbragt af i alt seks personlige klagere ved skrivelser af 8. oktober og 22. november 2013.

Sagens hovedpunkt vedrørte et uklart klassificeret indskud på i alt 2 mio.kr, som fire af klagerne havde foretaget til et selskab den 24. marts 2009. I den forbindelse var der uenighed om klassifikationen af dette indskud, som de to indbragte revisorer angiveligt burde have indset var fejlklassificeret som ansvarlig lånekapital i årsrapporterne for 2010, 2011 og 2012. De tre af de fire indskydere var i øvrigt selskabets direktørs ægtefælles brødre.

Årsrapporten for 2009 havde klagerne indsendt i et ikke-underskrevet udkast. Hertil var årsrapporterne for 2010, 2011 og 2012 indsendt med påtegningsdatoer henholdsvis den 22. marts 2010, 7. maj 2012 og 24. juni 2013.

Revisornævnet afviste dette hovedpunkt med henvisning til, at indskuddet var foretaget forud for afgivelsen af revisionspåtegningerne, og i øvrigt i sagens natur også forud for det udaterede udkast til årsrapport for 2009, hvorfor klagerne ikke havde retlig interesse i indbringelse af forholdet som kreditorer.

Nævnet anførte hertil, at der ikke i sammenhængen var taget stilling til klagernes anbringende om, at det var meningen, at de med indskuddene skulle blive medejere af en ejendom eller af selskabet, ”idet dette findes at forudsætte en bevisførelse, der henhører under domstolene”. Endvidere klargjorde nævnet for en sikkerheds skyld, at det hverken kan udtale sig, eller iværksætte egne undersøgelser, om et eventuelt erstatningsansvar.

For de to yderligere klagere afvistes hovedpunktet alene af den grund, at der ikke var oplysninger om, at de skulle have foretaget indskud eller i øvrigt have disponeret i tillid til revisionspåtegningerne.

De øvrige to klagepunkter om, at revisor ikke havde sikret sig påtegning af årsrapporter fra alle registrerede bestyrelsesmedlemmer og ikke havde sikret, at dele af klagernes indskud ikke havde været anvendt til privatkøb, afvistes på grund af den nære sammenhæng med hovedpunktet, og hertil med, at den klager, der – måske – havde været bestyrelsesmedlem, i hvert fald var udtrådt af bestyrelsen den 14. juni 2012 og således inden klagens indbringelse. Dermed forelå der heller ikke en eventuel retlig interesse som bestyrelsesmedlem for denne klager.

Som sagsbeskrivelsen umiddelbart foreligger, kunne klagepunktet om det mulige privatkøb også have været afvist med henvisning til manglende dokumentation.

Sag nr. 122/2013