Sag om tavshedspligt og interessekonflikt giver bøde på 40.000 kr. i Advokatnævnet

Faglig nyhedI den nedennævnte sag fastslås det, at den indklagede advokat havde overtrådt sin tavshedspligt ved at udtale sig til en internetavis under benyttelse af sin viden om et forsikringsagenturs forhold. Hertil havde advokaten efterfølgende befundet sig i (risiko for) en interessekonflikt ved at medvirke til, at advokatfirmaet påtog sig en række sager mod det pågældende forsikringsagentur. Kendelsen er efterfølgende indbragt for domstolene.

Virksomhedsret

Sag nr. 2016-3499 blev indbragt den 25. november 2016 af den administrerende direktør på vegne af et senere konkursramt forsikringsagentur. Kendelsen blev afsagt den 26. april 2017.

Sagen vedrørte flere forhold, hvor advokaten angiveligt havde overtrådt sin tavshedspligt eller befundet sig i en interessekonflikt, hvor det var nærliggende at frygte, at fortrolig information kunne (mis)bruges.

Advokatfirmaet havde været fast advokat for forsikringsagenturet fra efteråret 2014 til april 2016. I den forbindelse havde en anden advokat i firmaet i en kortere periode bistået forsikringsagenturet med konkrete regressager i skadeafdelingen. Efterfølgende havde advokatfirmaet påtaget sig en række sager for klienter mod forsikringsagenturet.

Advokaten havde sendt en e-mail til en journalist ved et internetmedie den 22. november 2016 om en konkret sag om kunderådgivning i forsikringsagenturet og optrådte herefter i journalistens artikel to dage senere, hvor hovedtemaet var, at der angiveligt var givet vildledende rådgivning om genforsikring i tilfælde af agenturets konkurs og ledelsens eventuelle ansvar herfor. Af artiklen fremgik det, at flere dele af medarbejderens svar til kunden havde været direkte løgn ifølge den indklagede advokat.

Advokaten mente, at der ikke var tale om en præcis gengivelse af hans udtalelser, og at han ikke kunne drages til ansvar for journalistens overfortolkninger.

Ifølge Advokatnævnet havde han imidlertid i sammenhængen anvendt sin viden om forretningsgangene hos agenturet, som han kun kunne have haft via klientrelationen. Derfor skulle han have afstået fra at udtale sig.

Hertil havde advokaten lagt et opslag på Facebook, hvor han på vegne af det elektroniske medie/TV efterlyste ”kontakt med en familie med henblik på kort besøg/interview”. Ifølge Advokatnævnet var dette indlæg egnet til at skabe frygt for, at advokaten ville videregive oplysninger om klagers forhold til pressen.

Efterfølgende havde advokatfirmaet repræsenteret et mindre antal klienter i sager mod forsikringsagenturet, hvor det blev lagt til grund, at advokaten havde medvirket til at etablere disse klientforhold. Ganske vist blev det sikret, at man ikke påtog sig sager, som den udlånte advokat tidligere havde bistået forsikringsagenturet med på den anden side af bordet; men dette var ikke tilstrækkeligt, idet det ikke kunne afvises, at der kunne opstå frygt for (mis)brug af oplysninger om forsikringsagenturets forhold. Advokaten havde derfor ”befundet sig i en interessekonflikt eller i en nærliggende risiko herfor”.

Det sidste klagepunkt vedrørte offentliggørelsen af et brev fra advokatfirmaet på Facebook. Her frikendtes advokaten, idet klienten selv havde lagt opslaget ud.

Advokaten havde indbragt en tidligere nævnskendelse af 28. februar 2017 for domstolene, hvorfor der blev bortset fra denne kendelse ved sanktionsudmålingen.

Sanktionen blev herefter udmålt til en bøde på 40.000 kr., blandt andet under henvisning til en bøde på 15.000 kr. i en kendelse af 27. februar 2015 og en tillægsbøde på 10.000 kr. i en kendelse af 27. januar 2016.

Sag nr. 2016-3499