Standardbøde på 150.000 kr. for gentagelse af mangelfuld kvalitetsstyring

Faglig nyhedVirksomhedssanktioner for mangelfuld kvalitetsstyring bliver sjældnere. De ses dog, og herunder også i form af gentagelsesbøder, der udmåles til 150.000 kr., medmindre der foreligger særlige lempende omstændigheder. Dette var ikke tilfældet i denne sag om en enkeltmandsvirksomhed, hvor revisor også findes skyldig; men sanktionen mod revisor bortfalder pga. virksomhedssanktionen.

Om revisorKvalitetRevision

Sagerne nr. 36-2018 og 37-2018 blev indbragt af Erhvervsstyrelsen den 19. juli 2018 mod henholdsvis revisionsvirksomhed og revisor i forlængelse af en kvalitetskontrol i 2016, der blev efterfulgt af en undersøgelse efter revisorlovens § 37, stk. 3. Dette to-trins-system i kvalitetskontrollen er en konsekvens af revisorloven 2016.

Sagen mod enkeltmandsvirksomheden angik for det første systematisk mangelfuld anvendelse af kvalitetsstyringssystemet. I alle fire kontrolsager var dokumentationen for planlægningen, udførelsen og konklusionen først udarbejdet længe efter, at revisionspåtegningen var afgivet. Således var uafhængighedsvurderinger og planlægning, udfyldelse af revisionsværktøjets handlinger samt konklusioner først udfyldt ultimo oktober 2016. Det er formentlig et kvalificeret gæt, at udarbejdelsen først skete op til, og måske ligefrem kunne være udløst af, kvalitetskontrollantens besøg.

Revisionsopgaverne vedrørte 2015-regnskaberne for en C-virksomhed, der drev investeringsaktivitet, en B-virksomhed, hvis formål var køb/salg og drift af ejendomme, samt en B-virksomhed, der drev virksomhed med udvikling, salg og montering af airconditionanlæg mv., håndværks- og servicevirksomhed samt dermed beslægtet virksomhed. Den fjerde kontrolsag var en såkaldt konkurssag og angik revisionen af 2014-regnskabet i en mindre B-virksomhed, der gik konkurs 7. december 2015.

For det andet var der ikke foretaget overvågning efter kvalitetsstyringssystemets retningslinjer. Af den årsag havde der naturligvis ikke kunnet indgå en overvågningssag i kvalitetskontrollen.

Ovenstående var efter sædvanlige retningslinjer bevis for, at kvalitetsstyringssystemet ikke var implementeret og anvendt:

 

”Når kontrollanten har fulgt Erhvervsstyrelsens retningslinjer og stikprøvevis udtaget det foreskrevne antal sager til enkeltsagskontrol, vil Revisornævnet normalt anse grundlaget for kontrollen for at være repræsentativt for kvaliteten af revisionsvirksomhedens erklæringsarbejde. Er der ved denne kontrol fundet gennemgående fejl og mangler af en type, som kvalitetsstyringssystemet skal opfange, vil det fornødne bevis for utilstrækkelig anvendelse af systemet normalt være ført”.

 

Da der var tale om gentagelse – revisionsvirksomheden var blevet ikendt en bøde på 100.000 kr. i kendelse af 28. marts 2011 i sag nr. 45-2010 – udmåltes bøden i kendelsen af 20. november 2018 som normalt til 150.000 kr. under anvendelse af princippet i straffelovens § 81, nr. 1:

 

”Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,
1) at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen,”     

Revisor blev også kendt skyldig, og også her forelå der gentagelse, idet revisor tidligere var blevet ikendt en advarsel i forbindelse med virksomhedsbøden fra 2011; men straffen bortfaldt under henvisning til virksomhedssanktionen.

 

Revisor havde ikke haft bemærkninger til Erhvervsstyrelsens høringsskrivelse af 23. marts 2018 og var heller ikke mødt frem under sagens behandling i Revisornævnet.

 

Sagerne nr. 36-2018 og 37-2018