Stort anlagt sag om forvaltningsrevision fuser ud – advarsel for et mindre forhold

Faglig nyhedSkolers regnskaber skal revideres efter god offentlig revisionsskik, og herunder skal der også foretages juridisk-kritisk og forvaltningsrevision. Det blev anfægtet at have været tilfældet af tilsynsmyndigheden, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, på en række punkter i denne sag.
Revisornævnet var næsten helt igennem af den modsatte opfattelse.​

Om revisorOffentlig sektorRevision

Sag nr. 42-2018 og 43-2018 blev indbragt den 17. august 2018 af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Undervisningsministeriet som tilsynsmyndighed på skoleområdet.

 

Indbringelsen havde baggrund i en undersøgelse af en skoles anvendelse af offentlige midler i forlængelse af medieomtale og et tilsynsbesøg den 21. og 22. september 2017.

 

Som konsekvens af undersøgelsen var skolen den 7. marts 2018 blevet pålagt at tilbagebetale 1,2 mio.kr, svarende til under 1,3 promille af bevillingerne for de aktuelle år, 2013-2016.

 

En anden konsekvens var indbringelsen af revisor for Revisornævnet. I sag 42-2018 vedrørende regnskabsårene 2013-2016 og sag 43-2018 udelukkede vedrørende regnskabsåret 2013.

 

De to første klagepunkter over revisor vedrørte samme indholdsmæssige juridisk-kritiske forhold:

 

Afgivelse af erklæringer om kvartalsvise aktivitetsindberetninger samt revisionspåtegninger om årsregnskaber for 2013-16. Ifølge klager skulle revisor gennemgående have taget forbehold for en overtrædelse af tilskudslovgivningen.

 

Den angivelige overtrædelse havde udspring i et fjernundervisningssamarbejde med en anden institution, hvor skolen havde foretaget indberetning af såvel egne som den anden institutions elever og efterfølgende videreafregnet partnerens andel af tilskuddet fratrukket omkostninger. Der var ikke konstateret misbrug: Der var udelukkende tale om, at et sådant samarbejde efter klagers opfattelse var i strid med tilskudsbetingelserne i § 30 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen (målgruppe)uddannelse m.v.

 

Revisornævnet frikendte revisor med to begrundelser:

  • Den pågældende lovbestemmelse indeholdt ikke noget egentligt forbud mod den pågældende samarbejdsform.

  • Tilsynet havde helt siden 2010 godkendt årsrapporter og modtaget revisionsprotokoller, hvor det pågældende samarbejde klart fremgik.

Det tredje klagepunkt vedrørte en række diskutable udgifter, som revisor ikke havde rapporteret om i form af forbehold eller supplerende oplysninger om manglende sparsommelighed i sine revisionspåtegninger på årsrapporterne. Klagepunktet omfattede følgende udgifter:

  1. Indretning af direktørens kontor (regnskabsårene 2013 og 2014)

  2. Pædagogiske dage i udlandet (regnskabsåret 2014)

  3. Studieture (regnskabsåret 2014)

  4. Sponsoraftaler med modydelser (regnskabsårene 2013, 2014 og 2015)

  5. Indkøb af ure til ledelsesgruppen (regnskabsåret 2015)

  6. Leasing af 6 biler (regnskabsåret 2016).

Revisornævnet frikendte revisor bortset fra et enkelt forhold, leasing af seks biler i 2016. I sammenhængen afsluttede Revisornævnet sin stillingtagen til klagepunktet med en generel ”vejledning” om at kvalificere klager inden for området. Det er ikke nok, at der ved efterfølgende undersøgelser, der i sagens natur får et mere efterforskningsmæssigt og dermed langt dybere indhold end en revision, viser sig diskutable udgifter:

 

”Revisornævnet bemærker .. , at en forvaltningsrevision ikke medfører en fuldstændig kontrol af alle institutionens økonomiske handlinger og transaktioner, og således som sagen er oplyst og foreligger for nævnet, finder Revisornævnet ikke, at klager har godtgjort, at indklagede burde have taget forbehold eller afgivet supplerende oplysninger om manglende sparsommelighed i afgivne erklæringer i årsrapporterne for C for 2013-2016, alene med undtagelse af spørgsmålet om leasing af biler”.

 

Klagepunktet omfattede som nævnt ovenfor fem delpunkter, hvor klager ikke havde godtgjort manglende efterlevelse af god offentlig revisionsskik: Indretning af direktørens kontor (relativt ubetydelig post i forhold til det totale ejendomsinvesteringsomfang), afholdte pædagogiske dage i udlandet samt studieture (relativt ubetydelige poster målt op imod de samlede omkostninger til  ”undervisningens gennemførelse, markedsføring, ledelse og administration samt bygningsdrift”), sponsoraftaler med modydelser (ingen bilag udtaget i revisors stikprøve) og anskaffelse af Appel armbåndsure til ledelsesgruppen (ingen af de i alt to bilag udtaget i revisors stikprøve).

Det sidste delpunkt vedrørte leasing af seks biler i stedet for tidligere otte biler. Revisornævnet bemærkede i forbindelse hermed, at

 

”Det må lægges til grund, at indklagede var opmærksom på, at der blev indgået aftale om leje af 6 [mærke] i stedet for [mærke]. Den afholdte udgift var imidlertid ikke lavere, trods et mindre antal biler. C har derfor valgt at lease biler, der hver for sig var dyrere end relevante alternativer. Revisornævnet finder, at indklagede i denne situation burde have påtalt, at der ikke blev opnået nogen besparelse, til trods for et lavere antal biler. Sparsommelighedskravet kan herefter ikke anses for opfyldt ved de indgåede leasingaftaler. Ved at undlade at påtale dette, har indklagede handlet i strid med god revisorskik for forvaltningsrevision. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der fra C’s side var indhentet et alternativt tilbud”

 

Revisornævnet har således ”lagt overliggeren” meget lavt og nok også meget lavere, end god forvaltningsrevisionsskik tilsiger, når revisor udfører forvaltningsrevision og skal vurdere sparsommelighed.

 

Efter det fjerde klagepunkt burde revisor have afgivet supplerende oplysninger om manglende faglig og pædagogisk kompetence hos nogle (antageligt få) af institutionens lærere. Dette havde klager ikke påvist, at revisor burde have været opmærksom på under sin lønrevision, hvorfor revisor frikendtes.

 

I kendelsen af 29. marts 2019 i sag 42-2018 sanktioneredes revisor med en advarsel, det vil sige i niveauet for en mindre førstegangsforseelse. I sag 43-2018 blev revisor frifundet.

 

Det forekommer lidt uforståeligt, at et offentligt tilsyn iværksætter en så omfattende sag på et så svagt dokumenteret grundlag. Man må håbe på, at Revisornævnets ovenfor citerede ”vejledning for klager” bliver læst og forstået fremadrettet.

I lyset af sagens udfald virker det forhastet og kritisabelt, at tilsynet forud for afgørelsen i sagen i realiteten gennemtvang et revisorskifte på skolen.

 

Sag nr. 42-2018

 

Sag nr. 43-2018