Stort anlagt sag om genopstandne zombiselskaber fuser noget ud – revisor får advarsel

Faglig nyhedI og efter finanskrisen blev en del selskaber zombiselskaber i den forstand, at de kunne lukkes, hvad tid det skulle være, typisk af et kreditinstitut. Fænomenet var udbredt for ejendomsinvesteringsselskaber, som ofte fik kunstigt åndedræt i årevis i håbet om, at ejendommenes værdi steg igen. Denne sag handler om revisionen i fire sådanne koncernforbundne selskaber, efter de er på vej ud på den anden side af krisen. Sagen var stort anlagt, men endte med den minimale sanktion.

Om revisorRevision

I finanskrisen skete der en voldsom nedsmeltning på ejendomsmarkedet – ejendomsspekulation havde været en af de, og måske den, allervigtigste udløsere af krisen.

I kølvandet gik mange ejendomsselskaber konkurs eller blev rekonstruerede. Andre blev holdt i live som zombier, typisk ved at kreditinstitutter holdt hånden under dem i en periode med teknisk insolvens i håbet om at begrænse tab eller måske ligefrem få en gevinst, når markederne rettede sig.

Sag nr. 15-2017, der blev indbragt af Erhvervsstyrelsen i forlængelse af en regnskabskontrol og efterfølgende revisorundersøgelse den 25. april 2017, omhandlede fire zombier fra finanskrisen, der blev vakt til live i regnskaber for 2013. De fire søsterselskaber ejede hvert sit butikscenter, og tre af de fire butikscentre, der værdiansattes til dagsværdi, blev reguleret kraftigt op i 2013-regnskabet. I tidsrummet fra 2009, hvor developeren, der tidligere var gået konkurs, overtog de fire selskaber og fik en aftale om kredit med et kreditinstitut, og til 2012 var der ikke sket værdireguleringer under henvisning til umuligheden af at udfinde en dagsværdi i et stendødt marked. Ved overtagelsen havde afkastkravet været 9 %.

Sagen var ret stort lagt an. Som sagt gik der en regnskabsundersøgelse forud, hvor tre af de fire selskaber blev pålagt at berigtige deres regnskaber for 2013, hvor afkastkravene på butikscentrene var blevet reduceret til mellem 5,5 og 7 %. Dette fald havde givet basis for værdiopreguleringer på samlet set 98 mio.kr. i de tre selskaber (fra 245 til 343 mio.kr.). Disse skulle nu føres tilbage. Erhvervsstyrelsens afgørelse blev senere stadfæstet i Erhvervsankenævnet, og derpå fulgte undersøgelsen af revisor efter revisorlovens § 37 og den resulterende indbringelse af revisor for Revisornævnet.

Sagen fusede dog noget ud. Revisor blev frikendt på de centrale og tungeste kritikpunkter:

  1. Det var således ikke bevist, at der ikke var planlagt og udført tilstrækkelige revisionshandlinger, og dermed ikke opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, der kunne danne grundlag for afgivelse af revisionspåtegninger uden forbehold, for så vidt angik værdiansættelserne af de i årsregnskaberne indregnede ejendomme til dagsværdi.

  2. Det var således ikke bevist, at revisor i forlængelse heraf havde haft grundlag for at modificere sine konklusioner for manglende revisionsbevis, og omvendt ikke havde kunnet nøjes med at fremhæve forhold i regnskabet om usikkerhed ved indregning og måling af selskabernes investeringsejendomme.

  3. Det var endvidere ikke bevist, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for udførte handlinger i relation til fortsat drift.

  4. Endelig var det ikke bevist, at der ikke havde været tilstrækkeligt revisionsbevis for de tre søsterselskabers tilgodehavender hos den fjerde søster. 

Tilbage blev, at Revisornævnet gav medhold i det femte klagepunkt, hvorefter der i et af selskaberne ikke havde været dokumentation for opnået revisionsbevis for indregning og værdiansættelse af et udskudt skatteaktiv.

Dette vurderede Revisornævnet konkret som en mindre alvorlig forseelse, der i førstegangstilfælde blev sanktioneret med en advarsel i kendelsen af 5. februar 2018. Det kan her have indgået, at den eneste tungtvejende eksterne interessent var det involverede kreditinstitut.

Kendelsen er ganske omfattende (61 sider). Det kan anbefales at læse den, særligt på grund af revisors udmærkede indlæg. Og hertil som en eksemplifikation af, at det ikke er nok for en klager at påvise, at andre handlinger kunne have været udført i en sådan sag. Det skulle have været påvist, at de faktisk udførte handlinger var utilstrækkelige.

Dette ville dog formentlig nok have været svært i lyset af eksempelvis det begrundede valg af afkastprocenter ud fra gennemsnitlige markedsafkast, normaliseringen af omkostninger samt opgørelse af tomgangsleje med vægtning af sandsynlighederne for fremtidig udleje.

 

Sag nr. 15-2017