Revisornævnet – tema uafhængighed – nærtstående og krydsrevision

Faglig nyhedDen ene sag nedenfor vedrører revision, når nærtstående indgår i ejerkreds og ledelse, og herunder betydningen af ”chain of command” i den sammenhæng. Sagen udløser en standardbøde på 100.000 kr. Den anden sag drejer sig om krydsrevision, der takseres til en bøde på 150.000 kr. Af sagen fremgår det, at krydsrevision ikke forudsætter bestemmende indflydelse på valg af revisor.

Om revisor

I kendelse af 10. oktober 2013 (sag nr. 9/2013) ikendtes revisor en ”standardbøde” på 100.000 kr. vedrørende overtrædelse af uafhængighedsreglerne uden mistanke om en bagvedliggende motivation i form af økonomisk vinding.

Revisornævnets begrundelse af sanktionen er typisk: ”Inhabilitet er et alvorligt brud på et grundlæggende og fundamentalt krav til en godkendt revisor.”

Sagens genstand var afgivelse af revisionspåtegninger i fire koncernforbundne selskaber, hvor hustruen til en partner, der havde bestemmende indflydelse i revisionsfirmaet, var hovedaktionær i moderselskabet og direktør i alle fire selskaber. Hustruen varetog samtidig marketing og PR funktionen i revisionsvirksomheden. Det blev ikke nødvendigt for nævnet at tage stilling til, om dette skete i et ansættelsesforhold eller som konsulent.

I sagen havde Erhvervsstyrelsen indbragt to klagepunkter.

Efter det første klagepunkt forelå der en overtrædelse af forbuddet mod at afgive erklæringer ved direkte nærtstående relationer. Denne klage gav nævnet medhold i med henvisning til, at partneren uden af indgå i revisionsteamet ”som medindehaver af revisionsvirksomheden direkte eller indirekte har haft mulighed for at føre tilsyn og kontrol mv. med erklæringsopgavernes udførelse i revisionsteamet, som den indklagede var en del af ”. I klagen var det omskrevet til, at partneren indgik ”i kommandokæden i revisionsvirksomheden” og således skulle inddrages ved afgrænsningen af ”forbudte” nærtstående relationer.

Som følge af, at Erhvervsstyrelsen fik ret i det første klagepunkt, og det forhold, at det andet klagepunkt ikke kunne føre til yderligere sanktioner, tog Revisornævnet ikke stilling til dette. Det andet klagepunkt inddrog den ”lille generalklausul” ved, at indklagede og hovedaktionæren/direktøren i de fire selskaber via deres ansættelsesforhold angiveligt var tilknyttet samme revisionsfirma.

I kendelse af 11. oktober 2013 (sag nr. 72/2009) idømmes revisor en standardbøde på 150.000 kr. for krydsrevision i en sag indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, nu Erhvervsstyrelsen.

Sagen illustrerer endnu engang, at der ikke behøver at foreligge krydsende erklæringsafgivelse om revisionsvirksomheder. Revisor B havde således afgivet revisionspåtegning på regnskabet for et selskab inden for ”handel, industri og administration”, hvor revisor A, den indklagede revisor, var 25 % aktionær og bestyrelsesmedlem. Revisor A havde afgivet revisionspåtegning på revisor B’s revisionsanpartsselskab og det revisorinteressentskab, som revisionsanpartsselskabet var minoritetsinteressent og revisor B bestyrelsesmedlem i. Endvidere viser sagen, at det er uden betydning, at de involverede revisorer angiveligt ikke havde haft bestemmende indflydelse på de respektive valg af revisor.

Nævnet afslutter sin kendelse på klassisk vis: ”Der er ved bødefastsættelsen lagt vægt på, at overholdelsen af habilitetsreglerne er fundamental for tilliden til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant, og at overtrædelse af forbuddet mod krydsrevision er en grov krænkelse af habilitetsreglerne.”

Læs de fulde kendelser på Revisornævnets hjemmeside