Tillægsbøde på 10.000 kr. i sag om assistance – ingen skriftlig aftale er revisors problem

Faglig nyhedAftalegrundlaget skal foreligge skriftligt, også i en assistanceopgave. Er dette ikke tilfældet, må revisor bære ansvaret herfor som den professionelle leverandør i forholdet. I en konkret sag var der hertil usikkerhed om klassifikation af erklæringen. Revisornævnet lagde vægt på beskrivelsen af ”assistancens formål og udførelse” og ikke på, at erklæringen indeholdt en konklusion.

Om revisorRevision

Sag nr. 119-2016 blev indbragt af en skibsfører den 20. juni 2016, og kendelsen blev afsagt den 14. november 2017.

Skibsføreren, der efter det oplyste kun var hjemme ca. hver tredje måned, havde entreret med en revisor om udarbejdelse af regnskaber for skibsførerens ejendom, der var udlejet.


Revisor blev dømt for ikke at have udarbejdet en skriftlig aftale i et aftalebrev eller i en anden passende form, hvor Revisornævnet henviste til udfyldningen af revisorlovens § 16, stk. 4, i ISRS 4410, afsnit 25.

Hertil blev revisor fundet skyldig i ikke at have lavet et særskilt regnskab for 2012 og for først at have afsluttet dette regnskab ultimo 2014 i et samlet regnskab for 2012 og 2013.


Derimod blev revisor frikendt på de øvrige klagepunkter. De tre af dem var ikke ”godtgjort af klager”. Dette blev udfaldet på klagen over, at revisor ikke havde kontaktet klager og dermed ikke havde udvist professionel kompetence og fornøden omhu, at revisor ikke havde overholdt en aftale om indberetning til SKAT med en aftalt frist (der var sket indberetning 15. december 2014), og at der ikke var medtaget transportudgifter i regnskaberne. Hertil blev revisor frikendt for ikke at have gjort klager opmærksom på pligten til betaling af restskat, som lå uden for revisors ansvarsområde.

I sagen klassificerede Revisornævnet opgaven, som revisor havde udført, som en assistanceopgave. Erklæringens udformning kunne give anledning til tvivl om, hvorvidt erklæringen var afgivet med eller uden sikkerhed:

 

”Jeg har ydet assistance med opgørelsen af regnskabet for året 2013 for ejendommen [Vej] xx, xxxx [By].

 

Regnskabet omfatter alene erhvervsmæssige aktiviteter og passiver, der på flere punkter vil afvige fra de skattemæssige værdier.

 

Jeg har ikke foretaget revision.

 

Assistancens formål og udførelse 

Opgørelsen af indkomst har jeg udarbejdet på grundlag af foreliggende bogføring, foreviste bilag samt meddelte oplysninger. Aktiver og passiver er afstemt i det omfang, jeg har modtaget ekstern dokumentation.

Øvrige aktivers tilhørsforhold, deres tilstedeværelse og forsvarlige vurdering er ikke kontrolleret, ligesom forpligtelser kun er medregnet, hvis de er oplyst til mig. Regnskabet giver ikke anledning til forbehold eller supplerende oplysninger.

 

Konklusion

Indkomst og formue er efter min opfattelse opgjort i overensstemmelse med gældende regler. Alle væsentlige forhold, som jeg er blevet bekendt med, er medtaget i regnskabet.”

 

Revisornævnet lagde vægten på beskrivelsen af assistancens formål og udførelse og fortsatte i sammenhængen med at afvise de elementer, der kunne pege i en anden retning, det vil sige på en erklæring med sikkerhed:

 

”Det forhold, at indklagede i erklæringen har oplyst, at regnskabet ikke giver anledning til forbehold eller supplerende oplysninger, og det forhold, at indklagede har udformet en konklusion, som kan have den virkning at dette øger de tiltænkte brugeres tillid til erklæringen, samt det forhold, at oplysningerne i erklæringen er indsendt til en offentlig myndighed, kan ikke føre til, at der er tale om en erklæring med sikkerhed omfattet af revisorlovens § 1, stk. 2.”

 

Baggrunden for revisors udformning af sin erklæring kunne måske være i den for længst ophævede Revisionsvejledning nr. 2 om ”Revisors assistance med og erklæring om ikke-reviderede årsregnskaber”, hvor konklusionen i assistance/review-erklæringen i afsnit 4.4 lød: ”Årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen og god regnskabsskik, og alle væsentlige forhold, som vi er blevet bekendt med, er medtaget i årsregnskabet.”

Revisor ikendtes en tillægsbøde på 10.000 kr. ovenpå den bøde på 50.000 kr., som revisor tidligere var blevet ikendt den 6. september 2017 i sag nr. 66-2016 for mangelfuld planlægning og dokumentation i alle tre enkeltsager i en kvalitetskontrol 2014 samt manglende udførelse af krævede supplerende handlinger i den ene af sagerne, hvor der var blevet udført udvidet gennemgang, jf. den tidligere nyhed herom.

 

Kendelsen kan ses her (sag nr. 119-2016)