Timeshareaktionær indklager revisor, der pure frifindes

Faglig nyhedRevisor kan blive udsat for klager, der forekommer grundløse. Således i en sag indbragt af en timeshareaktionær mod revisor. Timeshareaktionæren var formentlig utilfreds med den valgte finansiering af advokatomkostninger i forbindelse med en langstrakt og i sidste ende afblæst skattesag – og skød herefter på alt: Advokaten i Advokatnævnet, ledelsen for domstolene og altså revisor for Revisornævnet. Revisors forsvar og nævnets afgørelse er eksemplariske.

Om revisorRevisionRegnskab

Sag nr. 44-2018 blev indbragt den 30. august 2018 af en timeshareaktionær. Revisor blev pure frifundet i Revisornævnets kendelse af 14. juni 2019.

Sagen udsprang af, at aktieselskabet, der ejede et mindre timesharehotel, i forbindelse med en skattesag i Frankrig havde fået brug for at finansiere advokat- og skatterådgiveromkostninger. Revisor havde revideret selskabets årsrapporter for 2013/14, 2014/15, 2015/16 og 2016/17, hvor revisionspåtegningerne havde været ”blanke”, dvs. uden forbehold og supplerende oplysninger.

Hertil havde revisor assisteret med udarbejdelse af et budget, der blev forelagt af ledelsen på den ordinære generalforsamling den 22. november 2017, og som forudsatte, at honorarbetalingen skulle finansieres ved optagelse af lån: De franske skattemyndigheder havde indstillet skattesagen, hvorefter de pågældende honorarer efter aftale skulle betales.

Endvidere havde revisor assisteret med udarbejdelsen af to alternative budgetter, der blev fremlagt af ledelsen på en ekstraordinær generalforsamling den 14. december 2017. Ud over det tilrettede videreførte lånefinansierede budget udarbejdedes et alternativ hertil, der byggede på ekstrabetalinger for benyttelse af timesharemuligheden som finansieringsmulighed.

Revisor var til stede på begge generalforsamlinger. Den ekstraordinære generalforsamling besluttede lånemodellen, der efterfølgende var blevet gennemført.

Klager, samt et par mindre aktionærer, havde i øvrigt stævnet bestyrelsen for en række forhold ved domstolene samt klaget over rådgiverne til Advokatnævnet.

Revisor blev pure frikendt på alle klagepunkter.

Klagepunkterne om, at revisor skulle have taget forbehold og/eller anført supplerende oplysninger i sine revisionspåtegninger, var grundløse. Skattesagen havde været løbende belyst i de reviderede regnskaber, herunder i form af indarbejdede hensættelser og oplysninger. Klagepunktet om, at der angiveligt havde foreligget usikkerhed om fortsat drift, var direkte kontrafaktisk i strid med, at selskabet havde en høj solvensgrad og en god likviditet og hertil havde flere muligheder for at løse det opståede ekstra likviditetsbehov, som fulgte af skattesagen.

Klagepunkterne om revisors angivelige oplysningspligt på generalforsamlingerne om budgetterne, herunder om deres angivelige mangler og den for sene fremlæggelse af dem, var med forkert adresse. Dette var i givet fald ledelsens ansvar og revisor uvedkommende.

Endelig var klagepunktet om, at revisor havde overtrådt årsregnskabslovens § 2, stk. 4, ved at lægge navn til såkaldte ”interne årsrapporter”, helt grundløst. Ordet ”interne” forebygger enhver misforståelse af, at der skulle foreligge årsrapporter i årsregnskabslovens forstand.

Sag nr. 44-2018