Tre kendelser, den sidste med frakendelse: Status på vejen gennem retssystemet

Faglig nyhedRevisor var blevet ikendt tre alvorlige sanktioner i Revisornævnet, heraf frakendelse af godkendelsen i to år i den tredje sag. Sagsforløbet beskrives nedenfor, hvor det anskueliggøres, hvor lang tid der kan gå, fra en sanktion ikendes, og indtil den eventuelt får virkning, når revisor indbringer, eller kræver afgørelserne indbragt, for domstolene.

Om revisorRevisionKvalitet

Nedenfor redegøres der kort for status på tre revisornævnskendelser mod samme revisor.


Den første kendelse – omstødt i Københavns Byret, men fastholdt i Østre Landsret
I Revisornævnets kendelse af 29. juni 2011 (sag nr. 37/2009) blev revisor sanktioneret med en bøde på 250.000 kr. ”for forsætligt at have været med til at sløre en klients faktiske økonomiske forhold i forbindelse med afgivelse af en reviewerklæring på en formueopgørelse til brug for klientens forhandling med skattevæsenet”.


Denne kendelse blev ophævet ved en byretsdom af 6. juni 2013, idet revisor under retssagen fremlagde to e-mails til klientens advokat, hvoraf det fremgik, at reviewerklæringen på formueopgørelsen ikke var endelig. Revisornævnet ankede afgørelsen til Landsretten, hvor klientens advokat afgav vidneforklaring om, at de pågældende e-mails aldrig var fremkommet til advokatfirmaet, samt at der efter advokatens opfattelse var tale om dokumentfalsk, hvorfor advokaten havde indgivet klage herom til nævnet (sag 27/2014, der blev afvist, idet klagen ikke vedrørte en erklæring omfattet af revisorloven). Østre Landsret frikendte Revisornævnet i sagen ved dom afsagt den 23. oktober 2015 i 2052-B, hvorefter bøden står ved magt. Præmisserne for kendelsen indeholder intet om påstanden om dokumentfalsk, jf. den afviste sag nr. 27/2014: Det konstateres blot, at to e-mails, hvorefter revisor angiveligt skulle have kommunikeret, at der ikke var afgivet nogen erklæring, ikke kunne lægges til grund.


Den anden kendelse – fastholdt i Københavns Byret
Sag nr. 97/2011, der afgjordes ved Revisornævnets kendelse af 20. februar 2014, var oprindeligt indbragt af et selskab ved dets direktør/hovedanpartshaver og den ene af to minoritetsanpartshavere. Selskabet var efterfølgende gået konkurs og boet indtrådt i en lang række af klagepunkterne, ligesom de to anpartshavere videreførte sagen og hertil indbragte yderligere klagepunkter.

Kort fortalt vedrørte sagen uenighed mellem de to anpartshavere og den tredje anpartshaver angående et salg af patentrettigheder ud af selskabet. Dette salg havde udløst mistanke hos den tredje anpartshaver om, at selskabet ikke havde medtaget hele vederlaget for salget. ”Løsningen” bestod i, at selskabet i første omgang blev skudt ind i et holdingselskab, der herefter spaltedes i tre selskaber – et til hver. I den forbindelse blev der afgivet kritisable vurderingsberetninger, idet indskud bl.a. bestod af tidligere afholdte lønomkostninger og udloddet udbytte. Inden for en af skattemæssige årsager fastlagt tidshorisont var det meningen, at den utilfredse anpartshaver skulle helt ud af konstruktionen.

I sagen påkendtes de fleste forhold ud fra princippet i straffelovens § 89, dvs. ud fra den forudsætning, at forholdene i den tidligere og den nye kendelse var blevet pådømt samtidigt. Dette indebar, at bødeloftet på 300.000 var maksimum for den mulige samlede sanktion, når der ikke var rejst påstand om frakendelse af godkendelsen. Bøden på 50.000 kr. for disse tillægsforhold var derfor den maksimalt mulige sanktion.

Derimod vedrørte sagens sidste klagepunkt en forseelse, der tidsmæssigt lå efter kendelsen af 29. juni 2011. Revisor havde brudt tavshedspligten ved at lufte sin mistanke over for SKAT om, at de to klagende anpartshavere langt fra havde taget hele provenuet vedrørende salget af patentrettighederne ind i selskabets regnskab:


”Af en e-mail-korrespondance af 16. september 2011 mellem medarbejdere i SKAT fremgår, at indklagede telefonisk har oplyst SKAT om, at "i forbindelse med hans revision har han fået en kraftig mistanke om, at det er 5 mio. $ i virkeligheden. Der er ting i ejernes privatforbrug og de ting, de har sagt til ham hver især, der tyder på, at der er tale om ren unddragelse." Ifølge regnskabet var salgssummen kun 2 mio. $.

Denne forseelse var ikke underlagt begrænsningen efter princippet i straffelovens § 89. Den takseredes til en bøde på 100.000 kr., hvorfor den samlede bøde blev på 150.000 kr.


Revisornævnets afgørelse blev indbragt for domstolene, hvor den blev afgjort i Københavns Byret den 2. marts 2018 i kendelse BS 39B-3493-16, hvor Revisornævnet blev frikendt, dvs. sanktionen står ved magt.


Den tredje kendelse – frakendelse i to år, indbragt for domstol
Sag nr. 11/2011 blev indbragt af FSR - danske revisorer den 25. januar 2011 og blev afgjort ved kendelse af 22. august 2014 for tre af de fire indbragte revisorers vedkommende.


Revisornævnet besluttede i en kendelse af 8. februar 2016 at frakende den fjerde revisor beskikkelsen i to år på grund af manglende overholdelse af reglerne om uafhængighed.


Revisornævnets kendelse er baseret på en klage, som FSR (dengang Foreningen af Statsautoriserede Revisorer) indbragte i januar 2011.

FSR indbragte sagen for nævnet under henvisning til, at reglerne om revisors uafhængighed var overtrådt. Indklagede og dennes partnerkollegaer og medarbejdere havde bl.a. i en årrække været revisor og rådgiver for en række virksomheder i en koncern, samtidig med at en person med ledelsesbeføjelser og ejerinteresser i koncernen havde fælles ejerinteresser sammen med indklagede i et andet selskab.

Den indklagede revisor havde i en periode haft en indirekte ejerandel på 25 % i et selskab, hvor personen med ledelsesbeføjelser/ejerinteresser havde haft en ejerandel på 70 %.


FSR nedlagde under sagens behandling i nævnet påstand om, at indklagede frakendes beskikkelsen i 5 år.


FSR henviste til, at indklagede var blevet pådømt også i andre sager i Revisornævnet, og at indklagede havde gjort sig skyldig i grove og gentagne forsømmelser i udøvelsen af sit hverv som statsautoriseret revisor, og at der er en overvejende risiko for, at indklagede heller ikke i fremtiden vil udøve virksomheden som statsautoriseret revisor på forsvarlig måde.

Revisornævnet konstaterer på baggrund af det af FSR fremlagte materiale, at indklagede i den periode, som sagen omhandler (2006 og 2007), reelt har haft et økonomisk interessefællesskab med den pågældende person med ledelsesbeføjelser/ejerinteresser i koncernen, og at der dermed forelå omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl hos en velinformeret tredjemand om revisors uafhængighed. Indklagede har således tilsidesat uafhængighedsbestemmelsen i revisorloven og derved tilsidesat god revisorskik.

Revisornævnet konstaterer endvidere – ligeledes på baggrund af det af FSR fremlagte materiale, at indklagede i forbindelse med en anden koncern, hvor indklagede havde afgivet revisionspåtegning frem til og med årsrapporten for 2005, havde haft betydelig økonomisk interesse og dermed overtrådt reglerne om uafhængighed og derved tilsidesat god revisorskik.

Når en revisor har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed, og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke i fremtiden vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, kan Revisornævnet frakende beskikkelsen.

Da der forelå tidligere afgørelser i nævnet i to andre sager, hvor indklagede var blevet idømt bøder for forsætligt at have været med til at sløre en klients økonomiske forhold over for en offentlig myndighed, for afgivelse af urigtige selskabsretlige erklæring og tilsidesættelse af tavshedspligten, fandt Revisornævnet, at betingelserne for en midlertidig frakendelse af beskikkelsen var opfyldt. Herefter frakender nævnet indklagede beskikkelsen for en periode på to år. Indklagede blev ikke idømt nogen tillægsbøde i betragtning af, at en samlet bøde ikke vil kunne overstige et maksimum i loven på 300 t.kr.

Så vidt vides, verserer sagen stadig ved domstolene med opsættende virkning for rettighedsfrakendelsen.

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag
    4193 3149