Uafhængighed i én samt mangelfuld revision i to erhvervsdrivende ”sparekassefonde”

Faglig nyhedI sag nr. seks og syv med tilknytning til finansiel virksomhed i kølvandet på finanskrisen ikendes samme revisor en bøde på 150.000 kr. Der var tale om et betydeligt antal forseelser ved revision af to ”sparekassefonde”. De involverede værdier var betydelige.

Om revisorRevision

Sagerne nr. 31-2011 og 117-2011 blev indbragt ved breve af 30. marts og 14. december 2011. Erhvervsstyrelsen anmodede om, at behandlingen af de to sager skete samlet og efter afslutningen af tre sager ved domstolene. De blev derfor først behandlet på et møde i Revisornævnet den 11. december 2018, mens kendelsen i form af en bøde på 150.000 kr. blev afsagt den 11. februar 2019.

Sagerne vedrører revisionen i to erhvervsdrivende fonde, og mere konkret to sparekassefonde. De føjer sig dermed ind i afløbet af finanskrisen, hvor en status efter den femte sag i Revisornævnet mod revisorer i banker fremgår her.

 

En af de fem sager resulterede i en bøde på 200.000 kr., jf. denne nyhed.

 

Derimod resulterede de fire andre sager ikke i alvorlige sanktioner.

 

I to af sagerne frikendtes revisor således, jf. denne tidligere bragte nyhed og den tidligere bragte nyhed om review af et perioderegnskab.

 

I de to resterende sager sanktioneredes revisorerne med mindre bøder på henholdsvis 15.000 kr., jf. nævnets afgørelse af 13. juni 2016. og 10.000 kr., jf. nævnets afgørelse af 15. december 2015

 

Disse bøder ligger således under den 25.000 kr.’s-grænse, som lovbemærkningerne til revisorloven 2016 anfører som grænsen for typiske sanktioner efter den gamle regulering for mindre førstegangsforseelser, der fremover forventes sanktioneret med advarsler.

Bøden på 150.000 kr. er således den anden mere alvorlige sanktion i sager om afløbet af finanskrisen.

Sag nr. 31-2011 var den mest tungtvejende. Her blev revisor sanktioneret for at have lånt en ferielejlighed i 2008 af fonden, hvor der først var blevet betalt vederlag, efter sagen havde ramt medierne. Dette var en forretningsmæssig forbindelse, der ikke var på armslængde, hvorved den synlige uafhængighed anfægtedes.

Hertil havde revisor accepteret et praksisskift til dagsværdi på de børsnoterede aktier i det associerede bankselskab, selv om fondens vedtægter forhindrede salg, og fonden ikke kunne sidestilles med en investeringsvirksomhed. Dette praksisskift i 2005, der blev fastholdt i 2006 og 2007, kunne heller ikke begrundes med en henvisning til det retvisende billede: Fonden kunne ikke ændre praksis, men kunne naturligvis have givet supplerende noteoplysninger om forskellen mellem dagsværdi og indre værdi. Implicit ligger det i sagen, at revisor skulle have modificeret sin konklusion på grund af den ulovlige regnskabspraksis.

Endvidere havde fonden uretmæssigt udbetalt væsentlige beløb til ansatte og direktion i banken – 1,1 mio.kr. i 2005, 1,5 mio.kr. i 2006, samt 3 mio.kr. i 2007. Dette burde have givet revisor anledning til at anføre en ansvarsrelateret oplysning i forhold til fondens bestyrelse.

Hertil burde revisor have anført ansvarsrelaterede oplysninger i tilknytning til en udstedt put-option i forbindelse med bankens overtagelse af et selskab mod et vederlag i form af bankens aktier.

Optionen var stilet til sælgende selskab i relation til bankaktierne, og selvom ”denne støtte lå inden for fondens formål om på enhver måde at støtte banken, havde den … karakter af uddelinger og støtten skulle derfor have været behandlet efter de regler herom, der fremgik af lov om erhvervsdrivende fonde”, hvilket ikke havde været tilfældet. Der havde formentlig ikke være frie midler i fonden i fornødent omfang til at kunne honorere optionens loft. I de efterfølgende år, 2006 og 2007, havde fonden foretaget uddelinger til køber/aktionæren i banken, hvilket indlysende burde have udløst en ansvarsrelateret oplysning.

Endelig skulle bestyrelsen have underskrevet ledelsens regnskabserklæring, og ikke den bogholder, som var ansat i banken, og som varetog bogføringen i fonden i henhold til en administrationsaftale mellem bank og fond.

Revisor blev frikendt for et par mindre forhold.

Sag nr. 117-2011 var mindre tungtvejende. Her var der også involveret et praksisskift, hvorefter fonden sandsynligvis havde uddelt mere til banken, end det var muligt efter lov om erhvervsdrivende fonde, hvor grundlaget var begrænset til de frie reserver efter fondens senest godkendte årsrapport. Dette burde revisor have anført en ansvarsrelateret oplysning om i sin revisionspåtegning om 2008-revisionen, særligt henset til, ”at uddelingerne langt oversteg de frie reserver”. Revisor havde i den forbindelse ikke ukritisk kunnet henholde sig ”til et responsum afgivet af fondens advokat”.

Som et mindre tungtvejende punkt fik Erhvervsstyrelsen medhold i, at to selskaber skulle have været behandlet som datter- og ikke som associerede selskaber.

Bødeudmålingen lagde vægt på det betydelige antal overtrædelser og den involverede betydelige værdi. Omvendt blev der i formildende retning lagt vægt på, at sagerne havde været udsat i en meget lang periode, uden at dette skyldtes indklagedes forhold. Hertil bemærkede nævnet også, at uafhængighedsforseelsen ville være blevet pådømt mildere efter dagældende praksis i 2008, hvorfor den ikke slog igennem på det sædvanlige 100.000 kr.’s-niveau. En samlet bedømmelse resulterede herefter i en bøde på 150.000 kr.

 

Sagerne nr. 31-2011 og 117-2011

 

 

 


Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag