Revisornævnet – tema nye kendelser om frifindelser af revisorer

Faglig nyhedDette bliver den sidste nyhed før jul, hvorfor det er valgt at præsentere nogle nye afgørelser om frifindelser. Frifindelser kan skyldes, at der ikke gives medhold i de påklagede forhold, eller at der i tilfælde af klager over revisors assistance ikke er sammenhæng med erklæringen. I de pågældende sager indgår ofte klagepunkter, der afvises som ikke tilstrækkeligt konkrete: Revisornævnet kan ikke påtage sig selv at udlede klager af et sagsforløb og derved blive partsrepræsentant for klageren.

Om revisor

I kendelsen af 31.oktober 2013 (sag nr. 76/2012) frifindes en registreret revisor i en sag indbragt af en advokat på vegne af B ApS under konkurs angående en blank revisionspåtegning på regnskabet for 2008/9.

Revisornævnet afviser en række klagepunkter som ikke konkrete og begrundede. Klager havde blandt andet henvist til en række ikke konkretiserede ”problemer med bogføringen, månedsbalancerne og revisionen, som har gjort det umuligt at anvende materialet som styringsredskab i selskabets drift” og understøttet sin klage med, at banken havde pålagt udskiftning af såvel bogholder som revisor.

Revisornævnet fremhæver vedrørende de afviste klagepunkter, at en klager ikke helt eller delvist kan ”overlade det til nævnet at udforme de enkelte klagepunkter ud fra en beskrivelse af et sagsforløb, henvisning til 2 bilag, gældende bestemmelser eller normer mv. I så fald ville de indklagede revisorer ikke have en rimelig mulighed for at varetage deres eventuelle forsvar over for den rejste klage, og det ville være Revisornævnet, der fremstod som de indklagedes egentlige modpart, hvilket ville påvirke Revisornævnets status som et af parterne uafhængigt klagenævn.”

Revisornævnet fandt, at den indgivne klage kun opfyldte kravene til konkretisering vedrørende to afstemningsdifferencer vedrørende bankkonti.

I sammenhængen redegør Revisornævnet for, at accessorisk assistance til en erklæringsopgave – i det konkrete tilfælde bogføringsassistance – falder ind under kompetenceområdet med en henvisning til betænkning 1411/2002 om Revisorlovgivningen, side 66. Revisor frifindes imidlertid vedrørende de pågældende forhold om bogføring, fordi de påklagede afstemningsdifferencer tidsmæssigt lå efter den afgivne revisionspåtegning og derfor ikke var accessoriske hertil: Afstemningsdifferencerne var fra 2010, mens den indsendte reviderede årsrapport var for regnskabsåret 2008/09.

I kendelse af 28. oktober 2013 (sag nr. 86/2012) frifindes en statsautoriseret revisor og et Registreret Revisionsaktieselskab i en sag indbragt af en murermester, hvis regnskab for 2010 var forsynet med en erklæring om assistance med opstilling.

Revisor frifindes, da de eneste konkrete klagepunkter vedrørte revisors honorar og ikke erklæringsopgaven: ”Standsning af bogføringen i 4. kvartal 2011, manglende skrivning af selvangivelse og årsregnskaber og trussel om inkassosag”. Honorarsager ligger uden for nævnets kompetenceområde. Med henvisning til frifindelsen af revisor kan der naturligvis ikke være et accessorisk virksomhedsansvar.

De øvrige klagepunkter afvises, idet det på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke var godtgjort, at indklagede havde handlet i strid med god revisorskik i forbindelse med assistancen med opstilling af regnskab. Klageren havde blandt andet uden nærmere begrundelse og dokumentation anført generelt, ”at det med den tilbundsgående gennemgang af manglerne ved B’s arbejde og den tilhørende bogføring burde ligge klart, hvad klageren klager over”, og at den ”indklagede revisor A’s kundeservice næppe kan være dårligere, og at der er tale om helt ukompliceret arbejde.”

I kendelsen af 31. oktober 2013 (sag nr. 75/2012) frifindes en statsautoriseret revisor i en sag, der var indbragt af en tandlæge. Sagen udsprang af, at klienten angiveligt havde været udsat for omfattende besvigelser. Revisor havde reviewet klinikkens årsregnskab for 2010.

I sagen afvises en række klagepunkter, der vedrører rådgivning (skattemæssig rådgivning, afvikling af fast ejendom til klagers eksmand, rådgivning af klagers far samt rådgivning vedrørende afskedigelser).

Hertil refererer Revisornævnet på samme vis som i sag nr. 76/2012 ovenfor til, at det ikke kan påtage sig at konkretisere klager ud fra et beskrevet handlingsforløb.

Herefter bliver der kun tilbage at vurdere, om reviewopgaven og de accessoriske ydelser hertil burde have ført til, at revisor havde opdaget de påståede underslæb. Revisor frifindes for at have overholdt god skik i review.  Selv ved en revision er der en ”uundgåelig risiko for, at en væsentlig fejl ikke opdages.. Dette gælder så meget desto mere for det tilfælde, at der er begået et strafbart forhold, fx underslæb, i den virksomhed, erklæringen vedrører.”

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag