Nogle ligheder og forskelle mellem Grundfos og Bosch

Faglig nyhedDe nye EU-regler om virksomheder af offentlig interesse er omkostningstunge for de virksomheder, der omfattes af dem. Derfor er det endnu vigtigere, at man ser på reglernes formål, når de bliver gennemført i lovgivningen. Dette har man altid gjort i Tyskland – og der er håb om, at dette nu også bliver tilfældet i Danmark.

Om revisor

Grundfos Holding A/S og Robert Bosch GmbH er to klassiske produktionsvirksomheder, hvis navne er kendt af alle og enhver, og som opererer globalt. Den ene er dansk og den anden tysk.

Begge virksomheder er karakteriseret ved et snævert ejerskab knyttet til en bestemt familie. De er begge stadig i et vist omfang direkte familieejede; men i hovedsagen ejes de af store fonde, hvis navne klart understreger oprindelsen og familietilknytningen: Robert Bosch Stiftung kontrollerer 92 % af aktierne i Bosch, og Poul Due Jensens Fond næsten 89 % i Grundfos. Fonde er selvejende og ”frit i rummet svævende” i den forstand, at der ikke er ejere, der holder et vågent øje med ledelsen. Derfor er der etableret et særligt offentligt tilsyn med dem for bl.a. at påse, at deres ledelser holder deres sti ren ved fortsat og altid at iagttage formålene bag fondsstiftelsen. Dette særlige tilsyn udøves i Danmark af fondsmyndigheden (Erhvervsstyrelsen), der har mere vidtgående beføjelser end det offentlige tilsyn med selskaber.

En iøjnefaldende forskel imellem de to selskaber er størrelsen: Bosch er mere end 15 gange så stor som Grundfos, hvis der måles på omsætningen. Bosch omsatte for 48,9 mia. EURO og Grundfos for 23,6 mia.kr. i 2014. Målt på antal ansatte er størrelsesforskellen omtrent den samme: Globalt har Bosch 290.000 medarbejdere, heraf 105.000 i Tyskland, og Grundfos lidt over 19.000, heraf 5.000 i Danmark.

En anden forskel er, at den mindre virksomhed, Grundfos, hidtil ved dansk overimplementering alene på grund af sin størrelse har kunnet klassificeres som en virksomhed af interesse for offentligheden (en PIE) ud fra EU-regler, der ikke er afpasset efter snævert ejede virksomheders forhold: EU-reglerne for PIEs er skåret til for virksomheder, som hr. og fru Hansen kan investere i, låne penge af, overlade aktivforvaltning til eller lade sig forsikre af. Dvs. virksomheder med værdipapirer på børsen, penge- og realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Tyskland er derimod et af de nabolande, der ikke på noget tidspunkt har overvejet at lade disse EU-regler gælde uanset snævert ejede virksomheders størrelse – og således altså heller ikke for Bosch alene på grund af størrelsen.

I Danmark er der håb om, at den tyske fornuft har indfundet sig. I hvert fald vil virksomheder som Grundfos ikke længere være omfattet på grund af størrelsen efter regeringens udkast til ny revisorlov. Dermed kan de slippe for de nye og væsentligt skærpede PIE-regler fra EU, der ville føre til unødige omkostninger og ”tomme kalorier”.

Danfoss er en lignende dansk virksomhed. Den er domineret af Mads og Bitten Clausens Fond, der ganske vist kun sidder inde med 46 %, men kontrollerer 85 % af stemmerne på grund af aktieklasser med forskellige stemmevægte. Omsætningen var i 2014 på 34,4 mia. og antal ansatte på ca. 24.000 (heraf 5.300 i Danmark); Bosch var således ca. 11 gange så stor som Danfoss.

Danfoss vil fremadrettet, hvis Erhvervs- og Vækstministeriets lovudkast vedtages, ikke blive PIE i kraft af sin størrelse alene. Danfoss bliver dog ”fanget” af PIE-reglerne alligevel, hvis selskabet stadig har børsnoterede gældsinstrumenter, som hr. og fru Hansen kan investere i. Det samme ville i øvrigt både Grundfos og Bosch i så fald blive.

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag