Overvågning af leveringen af ikke-revisionsydelser i PIEs

Faglig nyhedDe europæiske tilsynsmyndigheder med revisorer offentliggjorde den 21. september 2018 et notat om ”Monitoring the fee cap of non-audit services”. Reguleringen af dette såkaldte CAP gælder for virksomheder af interesse for offentligheden. Notatet giver en udmærket oversigt over den konsensus, der eksisterer på de fleste punkter om fortolkningen af reglerne, men nok ikke meget input til praktisk overvågning i en konkret PIE.

RevisionPIEOm revisor

Committee of European Auditing Oversight Bodies (CEAOB), som eksempelvis Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet er repræsenteret i, har udsendt en kortfattet (fire sider) og præcis retningslinje for den generelle konsensus på de fleste punkter om fortolkningen af de begrænsningsregler, der gælder for levering af ikke-revisionsydelser (NAS), når et revisionsfirma er revisor i en virksomhed af interesse for offentligheden. Notatet er således udmærket at konsultere ved behov for en hurtig genopfriskning.

Notatet er prisværdigt præcist og kortfattet. Efter en kort indledning, hvor det bl.a. slås fast, at notatet er vejledning og ikke lovning, citeres CAP-reglen i forordningens artikel 4, stk. 2, efterfulgt af en række centrale definitioner i forordningen, der er af betydning for emnet.

Herefter følger hovedindholdet i form af bidrag til forståelse og fortolkning af reglerne i form af svar på hyppigt stillede spørgsmål.

Forhold, der behandles, er blandt andet:

  1. At begrænsningen kun gælder for det revisionsfirma, der reviderer den pågældende PIE’s regnskab. Der er således ikke tale om en begrænsning for netværket, heller ikke for netværksforbundne firmaer i samme land.

  2. At begrænsningen i både tæller (ikke-revisionsydelserne) og i nævner (revisionshonoraret) omfatter samtlige ydelser, der leveres af det relevante revisionsfirma, og således også omfatter dette firmas eventuelle ikke-revisionsydelser og revisionshonorarer i PIEens moder- og datterselskaber.

  3. At begrænsningen ved kalenderårsregnskab første gang kan blive aktuel i 2020, idet det forudsættes, at der er revideret regnskaber for tre foregående år med startdato 17. juni 2016 eller senere (aktuelt i eksemplet 2017, 2018 og 2019), ligesom der skal være leveret ikke-revisionsydelser i tre år.

  4. At begrænsningen skal beregnes baseret på PIE-virksomhedens regnskabsår. Dette skaber et behov for særskilt periodisering i tilfælde, hvis moderselskaber og datterselskaber, som PIE- virksomhedens revisor leverer ydelser til, har andre regnskabsår.

  5. At begrænsningsberegninger foretages af ydelser ud fra et realisationsprincip og ikke baseret på, hvornår en ydelse er faktureret eller betalt.

  6. At ydelser, der er krævet i henhold til national lovgivning eller EU-regulering, ikke indgår som ikke-revisionsydelser i tælleren.

    Hvis en ydelse derimod kun er krævet i henhold til national lovgivning i et moderselskab eller et datterselskab i et andet land end PIE-virksomhedens jurisdiktion, skal den efter tilsynsmyndighedernes opfattelse derimod indgå som en begrænsende ikke-revisionsydelse.

  7. Frivillig revision, der udføres af PIE-virksomhedens revisor i datterselskaber, indgår efter tilsynsmyndighedernes opfattelse ikke i revisionshonoraret i nævneren, men skal derimod behandles som begrænsende ikke-revisionsydelser.

    Der er dog undtagelser:
  • Det gælder ikke, såfremt den frivillige revision i datterselskabet indgår som en del af revisionen af koncernregnskabet for PIE-virksomheden.

  • Det gælder heller ikke for eventuelle yderligere revisionshandlinger efter eksempelvis PCAOB-regulering, der også indgår som revisionshonorar i nævneren.

  • Endelig vil det ikke gælde for honoraret ved udvidet gennemgang i Danmark, der er en lovkrævet ydelse parallel med ”rigtig revision” ifølge årsregnskabslovens § 135 og derfor vil indgå som et sådant. Jf. i øvrigt også notatets punkt c i definitionen af lovpligtig revision.

Læs notatet fra CEAOB her