Opfølgning på oktobers dilemma - Tie eller tale?

Faglig nyhedNår klienter efterforskes af politiet, vil revisorer ofte blive anmodet om at stille til et forhør. Revisorer kan ofte ligge inde med viden, der kunne være af betydning for, om politiet mener, at der er grundlag for at rejse tiltale. Dette var emnet i dilemmaet, som 60 respondenter svarede på. Vi takker som altid for det.

Om revisor

Oktober måneds dilemma havde nedenstående ordlyd:

 

Politiet er i gang med at efterforske en af dine tidligere klienter i en sag om påstået bedrageri. I korthed drejer sagen sig om, at klienten angiveligt har formået at få en investor til at tilføre ny selskabskapital med 10 millioner kroner i tillid til ufuldstændige oplysninger i sit regnskab. Selskabet gik efterfølgende konkurs, hvorefter gamle kreditorer fra tiden forud for kapitaltilførslen anmeldte krav, som ikke havde indgået i selskabets seneste regnskab.

 

Politiet ønsker nu at afhøre dig i forbindelse med efterforskningen, idet du som selskabets tidligere revisor kunne ligge inde med oplysninger til belysning af sagen. I din rapportering til selskabets ledelse har du – systematisk og nærmest rutinemæssigt – anført, at selskabets interne kontroller var stærkt mangelfulde.

 

Respondenterne blev bedt om at vælge den af de nedenstående reaktioner, som de mest sandsynligt ville vælge. Svarene fordelte sig således:

1.  Du møder op til afhøringen og oplyser alt, hvad du ved om sagen   1
2. Du kontakter en advokat for at få klarlagt dine reaktionsmuligheder   21
3. Du møder op til afhøringen og klargør over for politiet, at du vil diskutere de oplysninger, der fremgår af selskabets regnskab og din rapportering til selskabets ledelse, men ikke gå længere end det   10
4. Du afviser at møde op til afhøringen under henvisning til din tavshedspligt  12
5. Du møder op til afhøringen med en advokat som bisidder    6
6. Kombination af 2 og 5 samtidigt  5
7. Kombination af 2 og 4   1
8. Kombination af 2 og 3   4

Som i mange andre situationer er der ikke noget entydigt rigtigt svar. Overordnet gælder tavshedspligten for revisor, men i lyset af, at kurator er trådt i stedet for selskabets ledelse, kan det lægges til grund, at kurator uden videre vil løfte revisor ud af tavshedspligten, hvis revisor ønsker dette. Her vil revisor inddrage risikoen for at blive selvinkriminerende i sin eventuelle forklaring. Casen indikerer, at risikoen for selvinkriminering kunne være aktuel, idet revisor formentlig har afgivet en blank erklæring om et eller flere regnskaber, der efterfølgende viste sig at være væsentligt fejlbehæftede.

13 respondenter vælger svarmulighed nr. 4 under kursorisk henvisning til tavshedspligten. Dette er muligt, men situationsbestemt måske ikke hensigtsmæssigt, heller ikke når svarmuligheden kombineres med nr. 2 om at kontakte en advokat for at få klarlagt reaktionsmulighederne, som en af de tretten anfører som sit samlende svar.

Retsplejelovens § 750 hjemler ganske vist ret til at afvise at udtale sig:

”Politiet kan foretage afhøringer, men kan ikke pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få nogen til at udtale sig. Enhver er dog pligtig på forlangende at opgive navn, adresse og fødselsdato til politiet. Undladelse heraf straffes med bøde”.

Når en kursorisk afvisning måske ikke er hensigtsmæssig, skyldes det, at det skurrer i forhold til revisors rolle som ”offentlighedens tillidsrepræsentant”, og at det hertil kunne give politiet anledning til at overveje, at revisors reelle begrundelse var risikoen for selvinkriminering.

I det lys kan mulighed nr. 3 vælges af den erfarne revisor, der kun vil diskutere oplysninger, der i forvejen er tilgængelige for politiet. Revisorer, der benytter denne fremgangsmåde i praksis, har fortalt, at politiet har været glad for revisors imødekommenhed og udvist forståelse for, at revisor ikke kunne gå længere af hensyn til tavshedspligten i forhold til klienten (analogt ”vidneudelukkelse”), og hertil ikke ville risikere at blive selvinkriminerende i en indledende efterforskningsfase (analogt ”vidnefritagelse”). 14 respondenter vælger denne mulighed, heraf de fire i kombination med nr. 2 om at kontakte en advokat for at få klarlagt reaktionsmulighederne. Principielt forudsætter denne mulighed ikke kurators accept, som dog nok alligevel indhentes i praksis for at dække alle eventualiteter af.

Svarmuligheder nr. 2 og 5 er de hyppigst valgte. Således vil hele 31 kontakte en advokat, hvoraf de 10 kombinerer dette med en yderligere reaktion. 11 vil møde op med en advokat som bisidder ved afhøringen, hvoraf de fem forlods har kontaktet en advokat for at få afklaret reaktionsmulighederne.

En respondent vælger mulighed nr. 1 og møder op og oplyser alt, hvad vedkommende ved om sagen. Dette er nok ofte en for risikabel reaktion, der både kan føre til overtrædelse af tavshedspligten, hvis kurator ikke har løftet revisor ud af denne, og selvinkriminering.

Generelt er det ofte velvalgt at indhente juridisk bistand i en sådan sag, sådan som et flertal (i alt 37) gør det.