Revisorers vidnepligt – og grænserne herfor

Faglig nyhedRevisorer efterlyser ofte vejledning om, hvordan de skal forholde sig, når myndigheder, domstole og andre revisorer m.v. udbeder sig oplysninger med konkret hjemmel. Dette er baggrunden for udarbejdelsen af et generelt notat herom. Her præsenteres notatets afsnit 9 om revisorers vidnepligt.

Om revisor

FSR - danske revisorers Etikudvalg har i et nærmere afgrænset samarbejde med advokaterne Jakob Lentz og Amalie Kjær Hassager, Bruun & Hjejle, udarbejdet vedhæftede notat om ”Revisors anmeldelses-/underretningspligter om klienters forhold m.v. kontra tavshedspligt i dansk lovgivning”.

Notatet skal tjene som et opslagsværk, som revisorer kan konferere med, når de bliver mødt med særlige anmeldelses-/underretningspligter. Notatet er en introduktion til de forskellige udfordrende områder som pejlemærker over, hvilke regler der gælder; men i konkrete sager kan der hyppigt være behov for konkret rådgivning, herunder af juridisk karakter.

Her fokuseres der på revisorers vidnepligt, som er behandlet i notatets afsnit 9, og som er udarbejdet af de to advokater.

Udgangspunktet er, at revisorer efter retsplejeloven er underlagt vidnepligt og således skal ”sætte sig i afhøringsskranken”.

Der er dog undtagelser til, at dette vil føre til afgivelse af vidneforklaring.

Vidneudelukkelse kan således blive aktuelt af hensyn til klientens interesse i, at der ikke røbes forretningshemmeligheder. Her er der dog alternativer til at pålægge revisor den normale tavshedspligt efter revisorloven i form af at lukke dørene eller udstede referatforbud.

Vidnefritagelse kan være aktuelt i situationer, hvor revisor, der er indkaldt som vidne, vil udsætte sig selv eller sine nærmeste pårørende for straf, tab af velfærd eller anden væsentlig skade. Dette er der ikke pligt til.

Det skal understreges, at det er domstolen, der afgør, om vidneudelukkelse eller vidnefritagelse kommer i spil, eller om hovedreglen fører til vidnepligt.

I et mindre delafsnit behandles voldgiftssager. Her har revisor ingen pligt – og heller ikke uden sin klients samtykke ret – til at afgive forklaring for voldgiftsretten. Imidlertid kan en voldgiftsret eller en part med samtykke fra voldgiftsretten anmode domstolene om bistand til optagelse af bevis efter retsplejelovens regler.

Nægter revisor at afgive forklaring for voldgiftsretten, vil der således være mulighed for, at spørgsmålet indbringes for de ordinære domstole, hvor de foran gengivne principper om revisors tavshedspligt og fravigelse heraf vil finde anvendelse.

I konkrete sager vil revisorer ofte have behov for konkret juridisk rådgivning.

Link til notatet