Opfølgning på januars dilemma: Skal hammeren falde?

Faglig nyhedI det etiske dilemma var udfordringen, hvilken reaktion revisor skal udvise, når der er indikationer på væsentlig svindel hos en revisionskunde.

Om revisorRevisionRegnskab

Af Torben B. Petersen, medlem af FSR – danske revisorers Etikudvalg, statsaut. revisor, samt Thomas Krath Jørgensen, statsaut. revisor og fagchef i FSR – danske revisorer.

FSR – danske revisorer udfordrer hver anden måned foreningens medlemmer ved at opstille et virkelighedsnært etisk dilemma. Herunder kan du læse opsamlingen på og diskussionen af et tidligere bragt etisk dilemma.

I det etiske dilemma var udfordringen, hvilken reaktion revisor skal udvise, når der er indikationer på væsentlig svindel hos en revisionskunde. Det etiske dilemma var følgende:

 

Du er godkendt revisor og i gang med revisionen af Tømrervirksomheden A/S, som er en af dine mangeårige kunder.

 

I forbindelse med regnskabsposten ”leverandørgæld” indhenter du afstemninger mod eksterne kontoudtog. Som sædvanligt er det ikke alle leverandører, der vender tilbage. Du mangler afstemning fra to af de 15 leverandører, som du har udvalgt i din stikprøve.

 

Du ser nærmere på disse to leverandører og konstaterer overraskende, at leverandørernes senest offentliggjorte årsregnskaber viser, at der ikke er aktivitet i selskaberne. Det undrer dig derfor, at Tømrervirksomheden A/S har bogført fakturaer for over 750.000 kroner ekskl. moms fra de pågældende leverandører i regnskabsår uden aktivitet. Fakturaerne ser i øvrigt troværdige ud, da de overholder alle oplysningskrav og er vedlagt underliggende timespecifikationer. Dine videre undersøgelser bekræfter dig i, at der foreligger fiktive fakturaer udarbejdet af Tømrervirksomheden A/S.

 

Du skal tage stilling til, hvilken af nedenstående svarmuligheder du anser for mest hensigtsmæssig.

 

Medlemmerne (herefter ”respondenterne”) blev bedt om at afkrydse den af de fem oplistede svarmuligheder, som de mest sandsynligt ville vælge. Nedenfor fremgår det, hvordan de 55 respondenters dilemmasvar fordeler sig.

1. Du fjerner dokumentationen for den konstaterede svindel fra din revisionsdokumentation og udtager to nye leverandører til afstemning. 0
2. Du går i en åben dialog med Tømrervirksomheden A/S om den svindel med fiktive fakturaer, som du har konstateret. Herefter tager du stilling til, hvilke konsekvenser det eventuelt måtte have.  9
3. Du rapporterer straks om forholdet til den øverste ledelse i Tømrervirksomheden A/S. Herefter afventer du den øverste ledelses stillingtagen til, hvad der yderligere skal ske.  22
4. Du underretter straks Hvidvasksekretariatet om mistanke efter hvidvasklovens § 26.  9
5. Du underretter straks Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, om begrundet formodning om grov økonomisk kriminalitet efter revisorlovens § 22.  15

Spørgsmålet her går på, om revisor i tilfælde af svindel (hvidvask) bør rapportere først til myndigheder eller til virksomhedens ledelse.

I dilemmaet gav vi også svarmuligheden, at revisor kunne manipulere sin dokumentation – få problemet til at ”forsvinde”. Ingen respondenter valgte denne ulovlige tilgang. Respondenterne holder fanen højt og holder fast i den udvalgte stikprøve – det er rette holdning og tilgang at udvise!

I dilemmaet gav vi svarmulighed 2 og 3, hvor revisor rapporterer til daglig ledelse eller øverste ledelse, før eventuelle næste skridt tages. 31 respondenter (56%) valgte denne tilgang, som i praksis nok særligt før i tiden har været måden at reagere på i situationen. Ved at gå til ledelsen først er der dog en vis risiko for, at man afslører for megen viden, før man rapporterer til myndighederne.

Svarmulighed 4 og 5 er forskellige i den forstand, at her rapporteres ikke først til virksomheden, men derimod til myndighederne. 24 respondenter (44%) valgte denne tilgang. Det er vores vurdering, at dette er rette tilgang at udvise.

Et relevant spørgsmål at stille er så, om revisor skal underrette efter hvidvasklovens § 26 (svarmulighed 4) eller anmelde efter revisorlovens § 22 (svarmulighed 5)?

I sidstnævnte tilfælde er SØIK modtager, mens hvidvaskunderretninger sker til Hvidvasksekretariatet. Der er i den forbindelse helt centrale forskelle på, hvornår anmeldelsespligten og underretningspligten er relevant – og på konsekvenserne heraf.

Forholdet er af grov karakter, som er en af betingelserne for eventuelt, at skulle rapportere efter revisorlovens § 22, men § 22 finder ikke anvendelse (uanset forbrydelsens grovhed), hvis forholdet er omfattet af hvidvaskloven, hvilket det utvivlsomt også er. Da det er konstateret, at der er produceret fiktive fakturaer af betydeligt omfang, er forholdet som udgangspunkt omfattet af både revisorlovens § 22 og hvidvasklovens § 26, men det skal alene rapporteres efter hvidvasklovens § 26, jf. sidste punktum i § 22 stk. 1, hvilket kun 9 ud af 55 svarer.

Revisorerne tager aktivt del i bekæmpelsen af bl.a. hvidvask og terrorfinansiering og underretter ved mistanke, som ikke kan afkræftes. Erhvervsstyrelsen oplyser FSR – danske revisorer, at revisorerne hellere skal underrette én gang for meget end én gang for lidt, og det er også med til at underbygge, at svarmulighed 4 er den rette første reaktion i situationen. Herefter vil det være relevant at indgå dialog med den daglige ledelse (svarmulighed 2), dog uden at afsløre underretningen til Hvidvasksekretariatet.

Svaret på dilemmaspørgsmålet rejser så spørgsmålet om, hvilke former for kriminalitet, som efter den nuværende fortolkning af hvidvaskloven vil skulle rapporteres efter revisorlovens § 22, idet stort set al økonomisk kriminalitet vil falde ind under hvidvasklovens definition i § 3 – ”… udbytte eller midler, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse”. Dette er uheldigt, idet rapportering til SØIK i praksis nok vil være langt mere effektivt end rapportering til hvidvasksekretariatet jf. den presseomtale der har været i bragt i landets medier i januar 2020.

Du kan i øvrigt læse mere om hvidvask og underretninger på www.fsr.dk/hvidvask  

Forskel på underretning efter hvidvasklovens § 26 og anmeldelse efter revisorlovens § 22

Underretning sker til Hvidvasksekretariatet, og underretningen er anonym, dvs. den underrettede virksomhed (eller person) modtager aldrig oplysning om, hvem der har underrettet.

 

Anmeldelse sker til SØIK, og anmeldelsen er ikke tavshedsbelagt, dvs. den anmeldte virksomhed (eller person) kan modtage oplysning om, hvem der har anmeldt.

Hvornår skal der ske underretning?

Virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven, skal underrette Hvidvasksekretariatet, når en opstået mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering ikke kan afkræftes. Det betyder, at når først en mistanke er opstået, skal der ske underretning til Hvidvasksekretariatet, medmindre virksomheden eller personen ved en nærmere undersøgelse af forholdene umiddelbart kan nå frem til, at mistanken kan afkræftes fuldstændigt.

 

Kravene til afkræftelse af en mistanke indebærer ikke, at virksomheden eller personen skal sætte en omfattende undersøgelse i gang eller foretage en efterforskning eller lignende. Det indebærer heller ikke, at virksomheden eller personen altid skal indhente dokumentation fra en kunde, når der er opstået en mistanke om hvidvask. Det betyder blot, at virksomheden skal foretage indberetning til Hvidvasksekretariatet, når den ikke mener at kunne komme længere med en undersøgelse inden for rimelige grænser.

Hvordan behandles en underretning?

En hvidvaskunderretning er ikke en anmeldelse, men betragtes som en almindelig oplysning om mulig kriminalitet. Når Hvidvasksekretariatet modtager en underretning, analyseres denne, og der foretages eventuelt indledende efterforskningsskridt, som kan føre til, at sagen sendes til yderligere efterforskning i den berørte politikreds med henblik på eventuel tiltale. Revisor ikke fortælle sin kunde, at han/hun har foretaget en underretning om vedkommende, ligesom Hvidvasksekretariatet og politiet ikke må oplyse kunden om, hvem der har foretaget underretninger om vedkommende.

 

Kontakt

  • Thomas Krath Jørgensen

    Faglig chef - rapportering og udvikling, Statsautoriseret revisor

    4193 3148