Opfølgning på septembers dilemma: To kunder med direkte mellemværende

Faglig nyhedEn af revisorprofessionens adelsmærker er tavshedspligten. I det etiske dilemma var udfordringen, at revisor besad fortrolig viden fra sin revision af årsrapporten for en kunde, Jensen ApS, som kunne få stor betydning for en anden revisionskunde, Hansen A/S.

Om revisorRevision

Af Anders Duedahl-Olesen, medlem af FSR’s Etikudvalg, statsautoriseret revisor og partner i EY, samt Thomas Krath Jørgensen, statsautoriseret revisor og fagchef i FSR – danske revisorer.

FSR – danske revisorer udfordrer hver anden måned foreningens medlemmer ved at opstille et virkelighedsnært etisk dilemma. Herunder kan du læse opsamlingen på og diskussionen af et tidligere bragt etisk dilemma.

En af revisorprofessionens adelsmærker er tavshedspligten. I det etiske dilemma var udfordringen, at revisor besad fortrolig viden fra sin revision af årsrapporten for en kunde, Jensen ApS, som kunne få stor betydning for en anden revisionskunde, Hansen A/S. Det etiske dilemma var følgende:

 

En af dine mangeårige kunder inden for detailhandlen, Jensen ApS, har økonomiske problemer. Likviditeten er meget anstrengt, og der er risiko for, at selskabet må lukke. Du har derfor med din kundes ledelse været i banken med det formål at få udvidet selskabets kassekredit. Banken var desværre negativt stemt.

 

Dagen efter er du i gang med den afsluttende revision hos en anden af dine kunder, Hansen A/S, der er grossist og sælger til detailhandlere. Hansen A/S har et meget stort tilgodehavende hos Jensen ApS, og hvis Hansens A/S' tilgodehavende ikke modtages, havner selskabet i økonomiske vanskeligheder og må måske lukke.

 

Det går op for dig, at du sidder i et dilemma, idet du har afgørende viden fra Jensen ApS, som måske påvirker Hansen A/S' fremtid, herunder også den årsrapport, du er ved at revidere. Hvad gør du revisor?

 

Du skal tage stilling til, hvilken af nedenstående svarmuligheder du anser for mest hensigtsmæssig.

 

Revisorerne (herefter ”respondenterne”) blev bedt om at afkrydse den af de syv oplistede svarmuligheder, som de mest sandsynligt ville vælge. Nedenfor fremgår det, hvordan de 61 respondenters dilemmasvar fordeler sig.

1. Du giver oplysninger om Jensen ApS' økonomiske situation videre til ledelsen i Hansen A/S, således der kan aflægges en korrekt årsrapport i Hansen A/S   0
2. Hansen A/S gøres opmærksom på forholdet på en subtil måde, der ikke indebærer brud på tavshedspligten. Eksempelvis siger du: ”… der går et rygte i byen om…”  1
3. Du kan ikke være uvildig i din revision af Hansen A/S og overdrager derfor opgaven til en kollega på kontoret med oplysning om mulig usikkerhed vedrørende tilgodehavender samt going concern-problemstilling (uden dog at være for specifik)
4. Du kan ikke være uvildig i din revision af Hansen A/S og fratræder derfor helt opgaven, hvilket medfører, at selskabet må henvende sig til et konkurrerende revisionsfirma  10
5. Fortrolig information fra Jensen ApS kan ikke overbringes til Hansen A/S, selvom det betyder, at årsrapporten for Hansen A/S i så fald er forkert. Du fortsætter som revisor hos begge kunder  32
6. Du overbeviser ledelsen i Jensen ApS om, at det er nødvendigt at orientere Hansen A/S om de økonomiske udfordringer samt får afløftet tavshedspligten af Jensen ApS’ ledelse  8
7. Uden at gå i detaljer overbeviser du Hansen A/S’ ledelse om, at årsrapporten først kan færdiggøres senere på året (efter Jensen ApS’ årsrapport er offentliggjort)  10

Hovedproblemet er, at revisor her står i et svært og tæt på umuligt valg mellem enten: 

  1. at bryde sin tavshedspligt om en nødlidende revisionskundes forhold, eller
  2. at se bort fra denne viden og dermed risikere at afgive en revisionspåtegning på den anden revisionskundes årsrapport, som meget vel viser sig at være væsentligt forkert.

Under alle omstændigheder ligger det helt fast, at revisoren ikke må bryde sin tavshedspligt!

Ingen af respondenterne vælger decideret at bryde tavshedspligten, men 1 respondent vælger en ufarbar vej ved at gøre Hansen A/S opmærksom på forholdet i Jensen ApS på en subtil måde – eksempelvis ved at nævne at ”... der går et rygte i byen om…”. Det går ikke, at revisor fungerer som rygtesmed. Det må formodes, at begge kunder er bekendt med, at revisor er revisor for begge selskaber, og svarmuligheden vil i praksis nok være meget vanskelig at gennemføre, uden at revisor bryder tavshedspligten.

Hovedparten af respondenterne, 32 af 61 (52%), vælger at godkende årsrapporten for Hansen A/S og dermed at afgive en erklæring uden omtale af væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift (going concern), selvom revisor er vidende om, at årsrapporten meget vel vil være væsentligt forkert.

Revisor kan overveje alternative muligheder, og 10 respondenter (16%) vælger helt at fratræde revisionsopgaven i Hansen A/S. Det er måske en sikker vej at gå for ikke at bryde tavshedspligten, men vi ser en række problemstillinger herved – eksempelvis:

  • En fratræden i utide vil ske meget sent i forløbet og vil medføre væsentlig gene for Hansen A/S, hvilket vil forekomme uforståeligt og urimeligt, herunder også en risiko for sanktionering i Revisornævnet.
  • Den konkrete begrundelse kan hverken oplyses over for kunden eller den tiltrædende revisor. Begrundelsen kan kun gives generelt om, at revisor i modsat fald ikke kan håndtere sin tavshedspligt, hvilket heller ikke virker rimeligt over for en tiltrædende revisor.
  • Er det reelt en valid årsag at fratræde på?
  • Mulig negativ påvirkning af revisors image i lokalsamfundet.

En anden svarmulighed er at overdrage revisionen af Hansen A/S til en kollega på kontoret (internt i revisionsfirmaet) og med oplysning om mulig usikkerhed vedrørende tilgodehavender samt going concern-problemstilling (uden dog at være for specifik). Ingen respondenter vælger denne svarmulighed, som også forekommer mindre hensigtsmæssigt ud fra betragtningen om, 1) at den nye revisor i så fald får overdraget en opgave med stor risiko for en fejlagtig konklusion, 2) at det er nødvendigt at dosere sandheden som begrundelse for overdragelsen, og endelig 3) at revisionsfirmaet til en vis grad står på mål for alle de revisionspåtegninger, der afgives igennem den.

Et tredje alternativ er at færdiggøre revisionen hos Jensen ApS først, hvorefter årsrapporten offentliggøres på virk.dk. Den offentligt tilgængelige viden kan herefter anvendes, før revisionen hos Hansen A/S afsluttes. Dette svar giver blot 10 respondenter (16%), og det skyldes nok oplysningen om, at revisionen hos Hansen A/S er ”afsluttende”. Det må antages, at ledelsen i Hansen A/S vil kræve væsentlig begrundelse for udskydelsen af afslutningen af revisionen. Revisor kan ikke give en gyldig grund uden at bryde sin tavshedspligt.

Den mest anbefalelsesværdige og praktiske vej (for revisor) at gå er, at revisor overbeviser ledelsen i Jensen ApS om, at det er nødvendigt at informere Hansen A/S om de økonomiske udfordringer. Samtidig afløfter ledelsen i Jensen ApS revisors tavshedspligt. Revisor vil i situationen agere som offentlighedens tillidsrepræsentant for begge revisionskunder uden at bryde sin tavshedspligt. Det er kun 8 respondenter (13%), som giver dette svar. Årsagen kan være, at respondenterne finder svarmuligheden usandsynlig, da Jensen ApS forretningsmæssigt vil være meget svagt stillet i et fremtidigt samarbejde med Hansen A/S. Derfor er denne løsning god for revisor, men ikke for kunden.