Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder – februar 2020

Faglig nyhedRegnskabsvejledningen for klasse B- og C-virksomheder er opdateret med de nyeste regler i årsregnskabsloven. Du kan gratis downloade regnskabsvejledningen på fsr.dk

Regnskab

Regnskabsvejledningen for klasse B- og C-virksomheder er opdateret med de nyeste regler i årsregnskabsloven, der træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2020 eller senere. Langt de fleste små og mellemstore selskaber har kalenderåret som regnskabsperiode og skal således først aflægge årsrapport efter de nye regler i foråret 2021. I en periode vil den hidtidige regnskabsvejledning fra 2016 således fortsat være relevant for de virksomheder, der ikke ønsker at anvende de nye regler før tid.

Regnskabsvejledningen downloades her
Den opdaterede regnskabsvejledning består som hidtil af fire dele:

Regnskabsvejledningen kan downloades gratis i ovennævnte fire pdf-filer. Hvis du ønsker at downloade den samlede regnskabsvejledning inkl. appendikser og model B og C (380 sider), kan du klikke her.

Ændringer i den ajourførte regnskabsvejledning
I forhold til udgaven fra marts 2016 er 2020-udgaven ajourført på følgende områder:

  • Regnskabsvejledningen er ajourført med ændrede regler i årsregnskabsloven og selskabsloven, herunder ændringerne til årsregnskabsloven, som skal anvendes for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2020 eller senere

     

  • Vejledningens nye kapitel 8A beskriver de nye muligheder for at indregne og måle indtægter fra kontrakter med kunder efter IFRS 15

  • Vejledningens nye kapitel 14A beskriver de nye muligheder for at indregne og måle leasingkontrakter efter IFRS 16

  • Der er nye afsnit og ændringer, eksempelvis: 
    * Det nye begreb Kapitalinteresser (afsnit 16.2 og nyt appendiks B)
    * Usikre skattepositioner (afsnit 10.4)
    * Poster i egenkapitalen (afsnit 21.1 – 21.6)
    * Nedtagnings- og istandsættelsesomkostninger (afsnit 22.5)
    * Virksomhedssammenslutninger (ændringer i kapitel 35)

     

  • Årsregnskabslovens nye notekrav er indarbejdet i vejledningen samt i appendiks 

  • Der er redaktionelle og formuleringsmæssige ændringer

     

  • Årsrapportmodellerne i appendiks er ajourført. De nye muligheder for at anvende IFRS 15 og 16 er ikke indarbejdet i årsrapportmodellerne

     

  • De særlige krav om CSR mv., der reguleres i ÅRL § 99 a og 99 b, gælder for store klasse C-virksomheder. Henset til regnskabsvejledningens primære målgruppe omtales disse regler fortsat kun meget sporadisk i vejledning og årsrapportmodeller.  

Informative årsrapporter
Det er naturligvis frivilligt for virksomhederne at følge anbefalingerne i regnskabsvejledningen, der går ud over årsregnskabslovens minimumskrav. Mere informative årsrapporter kan imidlertid indebære fordele for både virksomheden og dens centrale samarbejdspartnere, eksempelvis i form af lavere lånerenter. Regnskabsvejledningen og årsrapportmodellerne indeholder masser af inspiration til, hvordan regnskabsopstillinger kan præsenteres, og hvordan oplysninger og beskrivelser konkret kan formuleres i årsrapporten.