Årsrapportprisen 2014 - Programmet er nu klar

Faglig nyhedDen 2. oktober 2014 afholder Dansk Industri og FSR – danske revisorer for tredje år Årsrapportprisen. Det endelige program er nu fastlagt. Der fokuseres i år på udviklingen og struktur i noterne, bestyrelsens kompetencer samt behandling af omsætning. Tilmeld dig gerne nu.

Regnskab

Den 2. oktober 2014 afholder Dansk Industri og FSR – danske revisorer for tredje år Årsrapportprisen. Med Årsrapportprisen vil vi gerne fremme og udvikle ”best practice” i danske regnskaber og stimulere den regnskabsfaglige debat i Danmark

For Dansk Industri og FSR – danske revisorer er det vigtigt, at specialpriserne rammer emner, der er vigtige for brugerne og som er udfordrende for regnskabsaflæggerne. Temaerne for specialpriserne er inspireret af den afstemning, som blev foretaget blandt de over 100 deltagere i sidste års prisuddeling. De endelige kriterier er fastlagt af vores dommerkomité. Årets tre specialpriser er:

  • Noterne: Udviklingen og struktur
  • Ledelsesberetningen: Oplysninger om bestyrelsens kompetencer, sammensætning mv.
  • Omsætning: Informationer om omsætning

Du vil i forbindelse med din deltagelse være med til at vælge prisvinderne af de to første specialpriser. Dommerkomitéen nominerer 3 regnskaber til hver specialpris. Regnskaberne er udvalgt blandt alle børsnoterede selskaber samt de 100 største IFRS-selskaber (primært målt på omsætning) i det omfang de ikke er børsnoterede. For hver specialpris vil vi på dagen gå i dybden enten med indlæg og debat fra indenlandske og udenlandske eksperter samt de nominerede virksomheder eller på anden måde give indsigt i, hvordan de praktiske problemer er tacklet i forbindelse med udarbejdelse af regnskabet.

Herudover vil dommerkomitéen finde en vinder af den samlede Årsrapportpris baseret på en vurdering af hele årsrapporten.

Årsrapportprisen overrækkes af Roger Marshall, non-executive Chair of the UK Accounting Council under FRC, direktør Tine Roed, Dansk Industri og viceformand Peter Gath, FSR – danske revisorer.

Efter arrangementet bydes på forfriskninger i atriet i Industriens Hus.

Vi håber at se dig og/eller en kollega til arrangementet, som DI og FSR – danske revisorer har sat i søen for at støtte op om de virksomheder, der gennem deres arbejde er med til at fremme og udvikle ”best practice” på regnskabsområdet. 

Det er gratis at deltage.  Der opkræves et gebyr på 300,- kr. ved manglende framelding (senest 29. september 2014).

Tilmelding

Hvis du ønsker at deltage sendes din tilmelding senest mandag den 22. september 2014 til regnskabspris@di.dk

Download invitation til Årsrapportprisen den 2. oktober 2014 i Industriens Hus

Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126