Lær af de bedste danske IFRS-årsrapporter - deltag i årsrapportprisen 2018

Faglig nyhedPå årets regnskabskonference i Industriens Hus er der fokus på nyeste tendenser, herunder rapportering om strategier og forretningsmodeller, brug af alternative performance measures og indførelse af de seneste IFRS-standarder.

Regnskab

Få inspiration og mød nogle af branchens dygtigste folk, når FSR – danske revisorer og DI inviterer til årets store årsrapportkonference. På konferencen kårer vi årets bedste årsrapport og giver dig samtidig mulighed for dialog med regnskabseksperter på tværs af landegrænser og sektorer. Det  foregår den 30. august 2018 i Industriens Hus.

Vi hylder danske virksomheder, der gennem deres arbejde udvikler ”best practice” inden for rapportering af årsrapporter. Men konferencen er mere end uddeling af skulderklap til virksomheder, der formår at præsentere en overskuelig og gennemsigtig årsrapport. Konferencen er tillige en oplagt mulighed for at møde andre regnskabskyndige. Vi kan lære meget af hinandens erfaringer, og i forbindelse med Årsrapportprisen er der lagt op til et arrangement med inspiration og videndeling.

Regnskabsbrugerne forventer netop nu, at virksomhederne fortæller om strategi, strategiopfølgning, indførelse af de nyeste regnskabsstandarder og alternative performance measures i deres årsrapporter. På konferencen sætter vi derfor fokus på de emner gennem inspirerende indlæg fra blandt andre Torben Johansen og Jørgen Blom, formand og viceformand for FSR – danske revisorers Regnskabsudvalg, og VP Group Accounting Tina Aggerholm, Carlsberg.

Brugerne har også fokus på de ikke-finansielle oplysninger. Men hvilke oplysninger er de mest relevante for en investor? Vi har bedt direktør, investeringer, Michael Nellemann Pedersen, PKA, om at give sit bud på et investorrelevant sammendrag.

Vi har i år udvidet dommerkomitéen med tre udenlandske regnskabseksperter, som vil evaluere de fem nominerede årsrapporter sammenholdt med praksis i deres hjemlande. Tiltaget giver konferencen en ekstra dimension og sikrer, at du som revisor, regnskabsbruger eller regnskabsaflægger er ”up-to-date” gennem en praktisk tilgang til ny viden.

Efter arrangementet byder vi på forfriskninger i Atriet i Industriens Hus, hvor der vil være mulighed for networking.

Tilmelding til Årsrapportpris 2018 kan ske via di.dk/aarsrapportpris eller pr. mail til aarsrapportpris@di.dk senest den 23. august 2018.

Download program for årsrapportprisen 2018.

Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126