CSR Master Class: Inspiration til CSR arbejdet

Faglig nyhedDu kan hente inspiration til CSR arbejdet, når en række store danske virksomheder deler ud af deres erfaringer på CSR Master Class, d. 29. januar, 2015. CSR LINK står bag arrangementet som FSR - danske revisorer støtter op om med et indlæg omkring CSR rapportering og assurance. Som medlem får du 20% rabat på deltagergebyret.

CSR

Det er stærke gæstetalere, der er på scenen i forbindelse med CSR Master Class, som finder sted den 29. januar, 2015, i København.  Næstformand i Rådet for Samfundsansvar og generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl åbner temadagen sammen med adm. direktør i Dansk Erhverv Jens Klarskov.

Efter de to gæstetalere venter der deltagerne en perlerække af CSR-cases fra en række store virksomheder i Danmark. Under devisen ”Praktikerne på podiet” præsenterer virksomheder som PANDORA, Toyota, Dansk Supermarked Gruppen, GlaxoSmithKline, Novozymes, PostNord, med flere deres best-in-class CSR-indsatser til motivation og inspiration for alle andre med interesse i CSR.

Mellem indlæggene er der interaktive pauser, hvor du som deltager kan hente yderligere viden og udvide dit netværk i en række emneaktiviteter. FSR - danske revisorer står for emneaktiviteten "CSR rapportering og assurance", og bag de andre aktiviteter finder du så forskellige organisationer som Green Network, Danmarks Naturfredningsforening, Grafisk Arbejdsgiverforening og SOS Børnebyerne for blot at nævne nogle.

Du kan læse mere om temadagen og tilmelde dig her.

FSR - danske revisorer støtter op om arrangementet og har indgået aftale med CSR LINK om 20 % rabat til vores medlemmer og særligt inviterede. Skriv ”FSR” ved tilmeldingen for at få rabatten.