Hør om topledelsens krav og forventninger til CSR-rapportering

Faglig nyhedVi stiller skarpt på topledelsens krav og forventninger til CSR-rapportering på konferencen ’Værdiskabende CSR – God ledelse, praksis og rapportering’, som Dansk Erhverv, Erhvervsstyrelsen og FSR – danske revisorer inviterer til den 6. oktober, 2014, på Børsen.

CSR

Forkvinde for FSR - danske revisorers CSR-udvalg Birgitte Mogensen vil løfte sløret for resultaterne af den analyse, som vi gennemførte denne sommer vedrørende danske toplederes ønsker til rapportering om CSR. Undersøgelsens formål har været at afdække, hvad en virksomheds CSR-rapportering bør indeholde, for at den har ledelsesmæssig og forretningsmæssig brugsværdi for topledelsen. En indsigt, der kan være nyttig i dialogen mellem revisor og topledere om udviklingen af virksomhedens rapportering.

På konferencen er der også mulighed for at få ny inspiration, når frontløbere som Microsoft, IKEA og Bestseller deler ud af deres erfaringer med at skabe værdi gennem samfundsansvar. Desuden kommer handels- og udviklingsminister Mogens Jensen og fortæller om regeringens nye initiativer for at styrke CSR i globale værdikæder. Og sidst, men ikke mindst, uddeler vi for 20. gang priser inden for bedste CSR-rapportering.  

Glæd dig til en eftermiddag i selskab med fagligt skarpe indlæg, ny indsigt og gode netværksmuligheder.

Mere end 200 har allerede meldt sig til, så tilmeld dig nu for at sikre din plads. 

Se hele programmet og tilmeld dig her