Bør IAS 27 vedrørende moderselskabers årsregnskaber forbedres?

Faglig nyhedDen europæiske rådgivende regnskabsorganisation EFRAG arbejder med et projekt om reglerne for moderselskabers separate årsregnskaber. Det overvejes, om IAS 27 skal forbedres.

Regnskab

I 2014 udarbejdede EFRAG i samarbejde med standardudstedere i Spanien, Italien og Holland et diskussionsoplæg, hvor de efterspurgte kommentarer fra interessenter. Diskussionsoplægget fokuserede på hvordan moderselskabers separate årsregnskaber anvendes i Europa for at træffe økonomiske beslutninger, og indeholdte en analyse af de tekniske udfordringer, der opstår, når virksomheder udarbejder moderselskabsregnskaber efter IFRS. EFRAG m.fl. modtog tilbagemelding fra 7 organisationer herunder regnskabsteknisk udvalg under FSR – danske revisorer.

Respondenterne var generelt positive over for diskussionsoplægget, som en måde at stimulere debatten om moderselskabers årsregnskaber – et emne, som historisk set ikke har haft stor opmærksomhed i IASB. Generelt var der også enighed om, at det ville være nyttigt, hvis IASB reviderede sine krav til moderselskabers regnskaber, og udviklede en række generelle principper, som kan anvendes. Dog var det ikke alle respondenter, som fandt, at der er væsentlige problemer i forbindelse med udarbejdelsen af moderselskabers årsregnskaber.

Generelt var respondenterne enige om, at årsagen til forskelle i den regnskabsmæssige behandling af moderselskabsregnskaber og koncernregnskaber er, at de afspejler forskellige udgangspunkter. Nogle respondenter mente dog, at moderselskabers årsregnskaber og koncernregnskaber så vidt muligt bør udarbejdes efter samme regnskabspraksis. De adspurgte interessenter var generelt enige om, at den regnskabsmæssige behandling af dattervirksomheder, joint ventures og associerede virksomheder bliver behandlet i IAS 27 vedrørende særskilte årsregnskaber, og at standarden ikke giver vejledning om købsrelaterede omkostninger, behandlingen af betinget vederlæggelse og transaktioner mellem parter under fælles kontrol. Respondenterne havde blandede holdninger til, hvordan disse poster og transaktioner skal indregnes i regnskabet.

Med hensyn til oplysningskrav, bemærkede nogle respondenter, at IFRS-krav kan forbedres til at håndtere oplysninger inden for rammerne af både konsoliderede og særskilte selskabsregnskaber fx garantier, uddeling af udbytte til aktionærerne og koncerninterne forpligtelser. Endvidere foreslog nogle, at en forenkling af oplysningskravene i almindelighed kan gøre selskabsregnskaber efter IFRS mere attraktivt for regnskabsbrugerne. Med hensyn til, hvordan IASB bør komme videre med dette emne, mente nogle deltagere, at selskabsregnskaber og tilhørende vejledning bør være en del af IASB’s dagsorden. Det blev også bemærket, at diskussionsoplægget kan være nyttigt for IASB’s igangværende arbejde med begrebsrammen for regnskaber.

Læs EFRAG’s Feed back Statement her.