IASB foreslår målrettede ændringer af IFRS-standarder som følge af IBOR

Faglig nyhedIASB har udsendt ændringsforslag til internationale regnskabsstandarder som følge af en reform af rentebenchmarks.

Regnskab

IASBs bestyrelse foreslår at ændre IFRS 9 Financial Instruments og IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement for at justere specifikke regnskabsmæssige sikringskrav, der kunne have medført ophør af regnskabsmæssig sikring, udelukkende på grund af usikkerheden omkring følgerne af rentebenchmarksreformen.

IFRS-standarder kræver, at virksomheder anvender fremadskuende informationer til når der foretages regnskabsmæssig sikring. Så længe reformen af rentebenchmarks er igangværende, eksisterer der usikkerhed om, hvornår de nuværende rentebenchmarks vil blive erstattet og med hvilken rentesats. Uden de foreslåede ændringer af internationale regnskabsstandarder kan usikkerheden medføre, at en virksomhed skal ophøre med sikringsafdækningen udelukkende på grund af reformens virkning på evnen til at foretage fremadrettede vurderinger. Dette kan resultere i reduceret nytte af oplysningerne i regnskaber for investorer og andre interessenter.

IASBs bestyrelse arbejder på de regnskabsmæssige konsekvenser af reformen i to faser. De foreslåede ændringer vedrører virkningerne af usikkerheden i perioden før udskiftningen af rentebenchmarks. Når flere oplysninger bliver tilgængelige om de nye benchmarks, vil IASB vurdere de potentielle regnskabsmæssige konsekvenser af reformen og afgøre, om der skal træffes yderligere foranstaltninger i relation til de internationale regnskabsstandarder.       
 
Fristen for indsendelse af kommentarer til IASB er 17. juni 2019.     

Foreslåede ændringer til IFRS 9 og IAS 39 kan læses her              
 

 

Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126
  • Alexander Munkholm Brunn

    Student