IFAC lancerer ’’Future-fit’’ for at adressere regnskabsfolks ændrede rolle i erhvervslivet

Faglig nyhedI et skiftende og usikkert erhvervsliv skal CFO'er og regnskabsfolk hele tiden udvikle deres kompetencer for forsat at kunne rådgive beslutningstageren i virksomheden. IFAC har lanceret et evalueringsværktøj.

RegnskabInternationalt

IFAC har udgivet en serie artikler, ’’Future-fit’’, for at adressere regnskabsfolks skiftende rolle i erhvervslivet. Artiklerne er særligt relevante for revisorer, der forfølger en karriere i finansfunktion i erhvervslivet. Serien af artikler indeholder:

  • En vision for virksomhedens CFO og økonomiafdeling: ''From accounting for the balance sheet to accounting for business and value creation''
  • Future-fit regnskabsfolks rolle i fremtiden: ''CFO and finance function roles for the next decade''
  • Et evalueringsredskab til at støtte økonomiafdelingens udvikling: ''Evaluating the finance function''

Med flere krævende kunder og øgede samfundsmæssige forventninger har opnåelse af langsigtet værdiskabelse aldrig været mere udfordrende for virksomhederne end i dag. CFO’er og regnskabsfolk skal i dag, og i fremtiden, kunne formidle information og udarbejde analyser, der understøtter alle aspekter af virksomhedens beslutninger. Det er væsentligt at kunne kommunikere, hvordan der skabes værdi, hvordan den skal skabes i fremtiden, og om virksomhedens rentabilitet og bæredygtighed.

Finansfunktionen skal ikke udelukkende fungere som støttefunktion. Efterhånden som forretningsmodellerne udvikler sig, er CFO'en og økonomiafdelingen nødt til at kunne give de oplysninger, der giver beslutningstageren mulighed for langsigtet værdiskabelse.

For at kunne afgive relevant og væsentlig information skal CFO’en og finansfunktionen levere:

  • Handlingsmæssig indsigt til støtte for strategisk og operationel planlægning
  • Præstationsanalyse for at styre i den retning der opfylder virksomheden dens målsætninger
  • Risk management for at kontrollere virksomhedens usikkerheder og muligheder
  • Effektiv kommunikation om alle aspekter af virksomhedens forretningsmodel og værdiskabelse
  • Tillid til virksomhedens ledelse, kvaliteten af data, systemer og rapportering
  • Integritet og professionalisme for at fremme den etiske adfærd i virksomheden

IFAC har lanceret et evalueringsredskab for virksomheder der ønsker at udvikle finansfunktionen. Dette skal være med til at identificere mulige ændringer og sikre, at denne funktion udvikler sig i takt med resten af virksomheden.

Ifølge IFAC er der tre områder, der skal prioriteres for at udvikle fremtidens regnskabsfolk. At engagere regnskabsfolk i erhvervslivet, forbedre regnskabs- og revisoruddannelsen og promovere værdien af regnskabsprofessionen.

Du kan læse IFACs artikel om ’A vision for the CFO and finance function’ her

Du kan læse IFACs artikel om ’Future-fit accounting roles for the next decade’ her

Du kan læse IFACs artikel om ’An evaluation tool to help guide organizations in finance function transformation’ her

 

Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126
  • Alexander Munkholm Brunn

    Student