Ændringer til årsregnskabsloven og revisorloven er netop sendt i høring

Faglig nyhedErhvervsstyrelsen har netop sendt et udkast til lov om ændring af årsregnskabsloven og revisorloven i høring. Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget november 2018.

RegnskabRevision

Årsregnskabsloven
Erhvervsstyrelsen har konstateret, at enkelte bestemmelser i EU’s regnskabsdirektiv ikke er implementeret korrekt i årsregnskabsloven, eller at kravene er implementeret på en uhensigtsmæssig måde. Lovudkastet indeholder derfor en række forslag, der skal sikre en korrekt implementering af direktivet. En række af disse forslag har også betydning for mindre selskaber, fx i form af ændrede notekrav.

Der er en række forslag, der kun berører større virksomheder. Blandt andet foreslås ændringer i reglerne om redegørelse for samfundsansvar, og det foreslås at indføre en ny bestemmelse, hvorefter store, børsnoterede virksomheder samt statslige aktieselskaber skal offentliggøre en redegørelse for mangfoldighed. Lovens bestemmelse om redegørelse for måltal og politikker for at øge det underrepræsenterede køn foreslås ændret for at tydeliggøre kravene.

Herudover foreslås der ændringer, der skal sikre, at de nye internationale regnskabsstandarder kan anvendes til at udfylde årsregnskabslovens rammer. IFRS 15 om indtægter fra kontrakter med kunder, IFRS 16 om leasing og IFRS 9 om finansielle instrumenter kan anvendes i det omfang, standarderne ikke er i konflikt med lovens ordlyd.

FSR – danske revisorers Regnskabsudvalg (REGU) har været i konstruktiv dialog med Erhvervsstyrelsen under det lovforberedende arbejde.

Ikrafttræden
Ændringerne foreslås at træde i kraft den 1. juli 2019.

Det foreslås, at ændringerne af årsregnskabsloven har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2020 eller senere, men at ændringerne kan anvendes allerede for regnskabsår, der slutter den 31. december 2018 eller senere, hvis anvendelsen sker systematisk og konsekvent.

Revisorloven
Lovudkastet indeholder en ændring af revisorloven, som muliggør en mere fleksibel og målrettet efteruddannelse tilpasset den enkelte revisors behov. De nærmere regler skal fastsættes i en bekendtgørelse.

Endvidere indeholder forslaget flere sanktionsmuligheder ved overtrædelse af efteruddannelseskravet end fratagelse af revisors godkendelse.

Allerede sidste år præsenterede FSR – danske revisorer et forslag til modernisering af regelsættet om efteruddannelse. Vi ønskede en større bredde og fleksibilitet i, hvilke fagområder og former for efteruddannelse der kunne tælle med, således at den enkelte godkendte revisor i langt højere grad kan tilrettelægge en obligatorisk efteruddannelse, der er relevant for det daglige arbejde.

Grundlæggende er der behov for et mere fleksibelt regelsæt, der giver den enkelte godkendte revisor mulighed for at tilrettelægge en efteruddannelse, der reelt øger de kompetencer, som skal til for at kunne udføre hvervet som offentlighedens tillidsrepræsentant, som den enkelte konkret har specialiseret sig i. Det betyder eksempelvis, at en godkendt revisor, der ikke har et behov for opdatering eller ny viden inden for eksempelvis skat, ikke længere er tvunget til at tage efteruddannelse inden for dette område.

Et mere fleksibelt regelsæt skal også gerne skabe grobund for, at foreningens medlemmer bredt investerer i at opbygge nye kompetencer, så de kan tale med om og levere ydelser, der er tænkt ind i en digital sammenhæng.

Lovudkastet indeholder netop ændringer, som muliggør en mere fleksibel og målrettet efteruddannelse tilpasset den enkelte revisors behov. FSR – danske revisorer har deltaget i den arbejdsgruppe, der under Revisorrådet udarbejdede forslag til en ny efteruddannelse, og forslaget følger Revisorrådets anbefalinger til ændring af reglerne om efteruddannelse, hvilket vi bakker op om.

Ikrafttræden
Ændringerne til revisorloven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2019.

Se lovudkastet i høring
De foreslåede ændringer med bemærkninger kan ses her