Årsregnskabsloven - Negativ effekt af lempede administrative byrder

Faglig nyhedSyddansk Universitet i Kolding har analyseret konsekvenserne for mikrovirksomhederne i forbindelse med lempelserne af årsregnskabsloven. Undersøgelsen viser, at kreditgiverne har brug for mere og ikke mindre regnskabsinformation, og effekten af lempelserne får næppe den ønskede effekt på administrative byrder.

Regnskab

Den 28. januar 2015 fremsatte erhvers- og vækstminister Henrik Sass Larsen lovforslag nr. L 117, om en række ændringer af årsregnskabsloven.  Lovforslaget blev vedtaget af folketinget i maj 2015, og forventningerne hertil var fra ministeriets side, at man ville lette de administrative byrder for virksomhederne i forbindelse med rapportering af årsregnskaber. Undersøgelsens foreløbige resultater foretaget af Syddansk Universitet har imidlertid vist et mere broget billede, hvor virksomhederne pålægges yderligere krav om at synliggøre mere information i forbindelse med bl.a. likviditet. 
Den kvalitative undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet i Kolding omfatter indtil videre 8 key informanter, som dækker over stillinger som: bankdirektør, kredit- og/eller analysechefer.


I Revision & Regnskabsvæsen nr. 8, 2015, giver professor Bent Warming-Rasmussen og studerende, Kristian Rubach Winther samt Daniel Thomassen et bud på, hvordan bankerne kan forventes at reagere på mikrovirksomhedernes regnskaber, såfremt de gør brug af lempelserne til rapportering. Undersøgelsens foreløbige resultater peger på, at bankerne har en grundlæggende interesse i at få tilstrækkelig med indsigt i årsregnskaberne, da de bruger regnskabet som analysegrundlag for at yde lån til de respektive virksomheder. Ved lempelser af årsregnskabsloven vil det derfor fra bankens side blive mere risikobetonet at agere långiver, da man vil mangle indsigt i vigtig regnskabsmæssig information. Ydermere vurderer key informanterne, at de får behov for at indhente yderligere kompenserende dokumentation fra deres kunder. Det indikerer altså, at der formentlig ikke vil blive tale om væsentlige administrative lettelser for mikrovirksomhederne set fra kreditgivernes side. Der er en klar tendens til, at kreditgiverne har brug for mere og ikke mindre regnskabsinformation i forbindelse med kreditvurdering af låntager. Kun i sjældnere tilfælde vil banken gå på kompromis med ydelse af lån, og det kan bl.a. være i situationer, hvor banken ønsker at beholde låntager som kunde i banken. I sådanne tilfælde kan banken påtage sig en større risiko ved at indgå et engagement uden normalt stærkt dokumentationsmateriale.


Det vurderes i artiklen, at bankerne oftest vil kræve mere information i forbindelse med lempelserne af årsregnskabsloven, hvilket vil kræve en ekstra arbejdsindsats fra låntagers side. Ugennemsigtighed kan samtidig betyde, at bl.a. priserne på lånene i bankerne bliver sat op som modsvar på lempelserne eller der vil blive stillet krav til personlig kaution fra låntagers side.

Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126