Resultatet af Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol af de børsnoterede virksomheder.

Faglig nyhedI 17 ud af de 28 sager, som blev behandlet ved regnskabskontrollen 2018, fandt myndighederne fejl. Myndighederne tog i forbindelse med kontrollen stilling til en række principielle spørgsmål.

Regnskab

I 2018 udtog Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen i alt 23 sager til regnskabskontrol af de børsnoterede virksomheder, herunder 20 årsrapporter for 2017 og 3 delårsrapporter for 2018. Derudover var der overført 18 sager fra 2017.

I alt blev der afsluttet 28 sager i 2018, hvoraf der i 17 sager blev konstateret fejl. Størstedelen af årsrapporterne var udtaget til kontrol på baggrund af en risikovurdering, hvorfor sandsynligheden for at finde fejl i disse årsrapporter var høj.

De forskellige fejl, som myndighederne fandt, omhandler blandt andet utilstrækkelig specifikation af pengestrømsopgørelsen, jf. IAS 34. I en delårsrapport var periodens pengestrømme alene angivet som totalen af henholdsvis pengestrømmen fra driftsaktivitet, pengestrømme fra investeringsaktivitet og pengestrømme fra finansieringsaktivitet.

Derudover var der eksempler på manglende henvisning til de gældende regnskabsregler i ledelsespåtegningen, utilstrækkelige oplysninger om væsentlige betingelser og vilkår i aftalegrundlaget ved et virksomhedsopkøb samt en del fejl i noteoplysninger.

Fokusområder
Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet har i kontrollen haft et særligt fokus på de fælleseuropæiske temaer, som ESMA (European Securities and Markets Authority) fastlagde for årsrapporterne for 2017. Dette omfattede oplysninger om påvirkning af implementering af nye regnskabsstandarter, virksomhedssammenslutninger og pengestrømsopgørelsen.

Principielle afgørelser
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen tog endvidere i 2018 stilling til nogle principielle problemstillinger.

Erhvervsstyrelsen behandlede blandt andet en problemstilling om, hvorvidt kortfristede lån på kassekreditlignende vilkår kunne indgå som likvider i pengestrømsopgørelsen, når der var tale om lån, der ikke kunne kræves indfriet på anfordring. På forespørgsel traf IFRS Interpretations Committee i 2018 en agenda decision. På baggrund af denne vurderede Erhvervsstyrelsen, at kortfristet bankgæld alene kunne indregnes som negative likvider i pengestrømsopgørelsen, når lånet indgik i virksomhedens likviditetsstyring, og lånet skulle tilbagebetales på anfordring, jf. IAS 7, afsnit 8.

Ordlyden af IAS 7, afsnit 8 er følgende; Banklån betragtes som udgangspunkt som værende finansieringsaktivitet. I visse lande indgår kassekreditter, der skal tilbagebetales på anfordring, dog som en integreret del af virksomhedens likviditetsstyring. I sådanne tilfælde indregnes kassekreditter som et element af likvider. Sådanne bankaftaler er kendetegnet ved, at kontoens saldo ofte svinger mellem at være positiv og negativ”.

Derudover behandlede Erhvervsstyrelsen en problemstilling, hvor en virksomhed ikke havde oplyst om påvirkningen af overgangen fra IAS 18 til IFRS 15 for den aktuelle regnskabsperiode i en halvårsrapport. Virksomheden havde oplyst om effekten af sammenligningstallene, men ikke oplyst om effekten i det indeværende år. Virksomheden var overgået til IFRS 15 ved at indregne effekten direkte over egenkapitalen primo i overgangsåret. Effekten ved overgangen skulle derfor oplyses for den aktuelle regnskabsperiode i henhold til IFRS 15. I henhold til IAS 34 skulle virksomheden også beskrive, hvordan overgangen til den nye standard havde påvirket regnskabet for den aktuelle periode. Erhvervsstyrelsen vurderede, at oplysningerne om effekten af overgangen i halvårsrapporten konkret blev udfyldt af kravene i IFRS 15.

Væsentlige og principielle afgørelser i 2018 er offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside.

Læs ”Redegørelse for Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol 2018”. 

 


Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126