Finansforeningen inkluderer ESG i nøgletalsvejledningen

Faglig nyhedNy digital udgave af Finansforeningens nøgletalsvejledning indeholder bl.a. ESG-nøgletal samt opdaterede tekstafsnit om IFRS 15 om indregning af indtægter og IFRS 16 om leasing.

Regnskab

Den teknologiske udvikling sætter også sit aftryk på Finansforeningens nøgletalsvejledning. I år er vejledningen, der nu kun udgives på engelsk, blevet digital med adgang via Finansforeningens nye digitale platform ”keyratios.org”.

Som noget nyt indeholder vejledningen udvalgte ESG-nøgletal, hvilket bl.a. hænger sammen med, at investorerne ønsker mere konsistent og sammenlignelig rapportering om ikke-finansielle forhold, samt at der observeres en vis sammenhæng mellem god ESG-performance og afkast. FSR – danske revisorer har haft en god dialog med Finansforeningen under arbejdet med at opdatere nøgletalsvejledningen. Vejledningen indeholder p.t. 11 ESG-tal, men det er planen, at disse skal udbygges løbende.

Følgende indgår i vejledningen:

Environmental

  • CO2e Scope 1
  • CO2e Scope 2
  • Total Energy
  • Renewable Energy Share

Social

  • Temporary Workers
  • Full-time Workforce
  • Temporary Worker Ratio
  • Gender Diversity
  • Leavers
  • Employee Turnover Ratio

Governance

  • Attendance Rate to Board Meeting in percent

Den digitale løsning gør det muligt at søge efter termer og formler i vejledningen. Derforuden er der implementeret en ændringslog, som fortæller, hvornår seneste ændring har fundet sted, og hvad den omfatter. Ifølge Finansforeningen betyder den digitale løsning, at vejledningen løbende, og mindst én gang årligt, vil blive opdateret.

Finansforeningen oplyser, at medlemmer og studerende ved de højere læreanstalter, hvor der er indgået en aftale, har adgang til systemet. Andre med interesse har mulighed for at få afgang ved at tegne et abonnement til 295 kroner p.a.

 

Find nøgletalsvejledningen her