Going concern i revisionspåtegningen – revisor skal tage stilling til om anvendelse af forudsætningen om fortsat drift er passende

Faglig nyhedFSR – danske revisorer modtager jævnligt spørgsmål om going concern i relation til revisions-påtegninger. Der synes at være nogen usikkerhed herom. Det skal især understreges, at muligheden for at udtrykke en manglende konklusion kun er aktuel i de helt særlige tilfælde, hvor ledelsen enten tilbageholder relevant information herom for revisor, eller afviser en anmodning om at fremskaffe et bedre grundlag for vurderingen, såsom udarbejdelsen af et budget.

Revision

Revisors stillingtagen til en virksomheds fortsatte drift i forbindelse med en revision skal som absolut hovedregel falde i én af tre kasser, når regnskabet er aflagt efter forudsætningen om fortsat drift. Ved afslutningen af revisionen fastlægger revisor, om: 

  • Der ikke foreligger væsentlige usikkerheder, der rejser tvivl om virksomhedens fortsatte drift, hvorefter der afgives en umodificeret konklusion.
  • Der foreligger væsentlige usikkerheder, der rejser tvivl om virksomhedens fortsatte drift, men revisor konkluderer, at det efter omstændighederne er passende, at regnskabet aflægges under forudsætning af fortsat drift. Præsenteres de vigtigste begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om fortsat drift, fyldestgørende i regnskabet, herunder ledelsens planer for at håndtere disse begivenheder eller forhold, skal revisor ”pege på” denne præsentation i en supplerende oplysning vedrørende forståelse af regnskabet. Er præsentationen derimod utilstrækkelig, er dette enten ”grundlag for konklusion med forbehold” eller ”grundlag for afkræftende konklusion” alt efter, om revisor mener den pågældende uenighed er væsentlig eller ligefrem gennemgribende for forståelsen af regnskabet.
  • Revisor finder, at forudsætningen om at aflægge regnskabet efter fortsat drift ikke er passende efter omstændighederne, beskrives dette i revisionspåtegningen under ”grundlaget for afkræftende konklusion” og resulterer i, at regnskabet efter revisors opfattelse ikke er retvisende. Dette er kun en relevant konklusion at drage, når virksomheden efter revisors opfattelse ikke har noget alternativ til at indstille driften.

Det er således som absolut hovedregel ikke muligt at udtrykke en manglende konklusion. Undtagelsen hertil er de særlige tilfælde, hvor ledelsen enten tilbageholder relevant information herom for revisor, eller afviser en anmodning om at fremskaffe et bedre grundlag for vurderingen, såsom udarbejdelsen af et budget.

Der henvises til bestemmelsen i ISA 570 afsnit 22 med vejledningen i afsnit A27, jf. nedenfor:

”22. Hvis den daglige ledelse ikke er villig til på revisors anmodning at udføre eller udvide sin vurdering, skal revisor overveje konsekvenserne heraf for revisors erklæring (jf. afsnit A27).

A27. I visse tilfælde kan revisor finde det nødvendigt at anmode den daglige ledelse om at udføre eller udvide sin vurdering. Hvis den daglige ledelse ikke er villig til at gøre dette, vil en konklusion med forbehold eller en manglende konklusion kunne være passende, da det kan være umuligt for revisor at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende anvendelsen af forudsætningen om fortsat drift ved regnskabsudarbejdelsen, såsom revisionsbevis for tilstedeværelsen af de planer, den daglige ledelse har udarbejdet, eller tilstedeværelsen af andre afbødende faktorer.