Addressing Disclosures in the Audit of Financial Statements

Faglig nyhedIAASB har udsendt en række ændringer til de internationale standarder om revision, der retter sig specifikt mod noter og andre oplysninger, der er en integreret del af det reviderede regnskab. De ajourførte standarder og heraf afledte tilpasninger til andre standarder træder i kraft for revision af regnskaber, der slutter 15. december 2016 eller senere.

Revision

Regnskabspraksis har gennem de senere år udviklet sig i en retning, der stiller fortsat større krav til noteoplysninger og ikke mindst detaljeringsgraden af disse.

En fortsat øget brug af dagsværdier og estimater, der ofte opgøres efter komplekse og estimerede målemetoder, har skabt behov for yderligere oplysninger, herunder oplysninger om anvendte forudsætninger, modeller, alternative metoder for måling og årsager til skønsmæssige usikkerheder. Oplysningerne, der som hovedregel  opnås uden for virksomhedernes registreringssystemer, er typisk mere af kvalitativ end kvantitativ art, et forhold der giver store udfordringer til såvel virksomhederne, der aflægger regnskaberne, som til investorer, revisorer m.fl.

Med de gennemførte ændringer til de internationale standarder om revision har det været IAASB's mål at:

  • Styrke kravene til revisor  med henblik på at ændre revisors metoder og i praksis gøre disse mere konsistente i relation til den revisionsmæssige behandling af noteoplysninger, herunder i særdeleshed oplysninger af kvantitativ art.
  • Klarificere revisors handlinger i relation til revisionen af disse oplysninger ved at give yderligere vejledning, der kan hjælpe revisor til at efterleve de krav, revisor  skal efterleve i relation til regnskabets noteoplysninger.

Publikationen kan ses på IFAC's hjemmeside, jf. link -> IFAC

Publikationen vil, efter, at  den er oversat til dansk og godkendt af REVU, blive gjort tilgængelig på FSRs. danske revisorers hjemmeside.