Høringssvar på aftalte arbejdshandlinger ISRS 4400

Faglig nyhedIAASB har udsendt udkast til ajourføring af ISRS 4400 om aftalte arbejdshandlinger. FSR – danske revisorer er positive over for IAASB’s arbejde med at opdatere og modernisere ISRS 4400.

Revision

I november 2018 udsendte IAASB et udkast til ajourføring af ISRS 4400.

De primære formål med ajourføringen er at:

  • Ophæve den objektive begrænsning i anvendelsen af erklæringen
  • Udvide anvendelsesområdet, så både finansielle og ikke-finansielle oplysninger kan omfattes
  • Opstille nye krav og vejledninger vedrørende revisors uafhængighed
  • Opstille nye krav og vejledning vedrørende anvendelse af faglige vurderinger
  • Opstille nye krav og vejledning vedrørende anvendelse af revisorudpegede eksperter

FSR – danske revisorer bakker især op om ophævelsen af begrænsningen af erklæringen til parterne, der har indgået aftalen, og udvidelsen af anvendelsesområdet, da dette har begrænset anvendelsesmulighederne unødigt.

De nye krav vedrørende uafhængighed og omtale heraf i erklæringen skaber efter FSR – danske revisorers opfattelse unødig kompleksitet og øger risikoen for misforståelser hos brugeren. I FSR – danske revisorers optik bør standarden (ligesom det gælder efter revisorloven) stille krav om, at revisor altid skal foretage uafhængighedsvurdering og anføre det i erklæringen, hvis revisor ikke er uafhængig.

FSR – danske revisorer opfordrer i øvrigt til at øge erklæringens læsevenlighed og har derfor, som en del af høringssvaret, udarbejdet et forslag til en ny struktur i erklæringen om aftalte arbejdshandlinger.

FSR – danske revisorer bakker i al væsentlighed op om de øvrige ændringer, dog med enkelte forslag til justeringer og præciseringer.

Se FSR – danske revisorers høringssvar her